Spring til indhold
Discebo
Log ind
Sikkerhed/Kontoruddannelse med specialer

Sikkerhed for kontoruddannelse med specialer

På kontoret kommer skaden langsomt. Du bløder ikke, du bliver nedslidt: nakken låser sig fast, hånden begynder at sove om natten, og sagsbunken tager søvnen. Og så er der de hurtige ting — en borger der går fra vred til truende i skranken, en arkivkasse på øverste hylde og en brandalarm i en bygning du kun kender én vej ud af. Alt det kan planlægges væk, hvis nogen siger det højt i tide.

19 moduler · 167 min · 372 spørgsmål

Tag sikkerhedsprøven→

Det der går galt

De farer der er dine

  • Kan dræbe

    Du bliver fanget af røgen, fordi du blev siddende og skulle lige gemme filen.

    Brandalarmen går midt i en opgave. Eller en oplader, en kaffemaskine eller et teknikskab begynder at ryge på en etage, hvor du kun kender vejen til hovedtrappen.

    Sådan undgår du det

    Rejs dig ved første alarm. Lad taske og skærm ligge. Red først mennesker, ring 112, luk døren efter dig, og sluk kun hvis du kan gøre det uden fare. Find de to nærmeste flugtveje i dag — og tjek at dørene kan åbnes indefra uden nøgle, og at der ikke står kasser i vejen.

  • Varigt mén

    En borger går fra vred til truende, og du bliver stående bag skranken.

    Ved et afslag, en regning, lang ventetid, eller sidst på dagen når du er alene i huset. Også i receptionen, hvor du er den første nogen møder.

    Sådan undgår du det

    Placér dig, så du har udgangen bag dig og bordet mellem jer. Hold stemmen lav og lad være med at diskutere afgørelsen. Brug alarmen tidligt — og gå ud af rummet frem for at vinde diskussionen. Skriv episoden ned bagefter, også hvis der ikke skete noget.

  • Varigt mén

    Hånden sover om natten, og du kan ikke holde om en kop uden at tabe den.

    Efter dage i træk med den samme lille bevægelse: mus, tal på nummertastatur, scanning af bilag, kuvertering. Arbejdstilsynet regner mere end 3-4 timer om dagen med de samme bevægelser som en risiko — også når det ikke vejer noget.

    Sådan undgår du det

    Bryd de lange træk op. Byt opgaver med en kollega, læg tastaturarbejde og telefon ind imellem, lær tastaturgenveje så musen får fri, og hold korte pauser hvor hånden slapper helt af. Sig det til din leder, når en opgave fylder hele dagen — det er planlægningen, der skal laves om, ikke din hånd.

  • Sygefravær

    Du bliver sygemeldt med stress.

    Når mails, telefon og sager kommer ind hurtigere, end du kan lukke dem — måned efter måned. Toppen kommer ved lønkørsel, regnskabsafslutning, momsfrist eller en frist i en retssag, hvor der ikke er nogen at give opgaven videre til.

    Sådan undgår du det

    Sig det, mens du stadig kan overskue bunken. Bed om et møde hvor I skærer opgaver væk, flytter en frist eller sætter flere på. «Du må prioritere selv» er ikke en løsning, hvis du hverken får tid eller folk. Få arbejdsmængden skrevet ind i APV'en.

  • Sygefravær

    Nakke og skuldre låser sig fast, og hovedpinen bliver din faste følgesvend.

    Efter måneder ved en plads, der ikke er stillet ind efter dig: skærmen for lav, tastaturet for langt væk, stolen som den forrige medarbejder sad i. Værst på en bærbar uden ekstern skærm og tastatur.

    Sådan undgår du det

    Stil pladsen ind efter dig, første dag du sidder der: fødderne i gulvet, underarmene støttet, skærmens øverste kant i øjenhøjde og musen tæt ved tastaturet. Sæt den bærbare på en hæver og brug løst tastatur. Rejs dig og skift stilling flere gange i timen.

  • Sygefravær

    Du river ryggen over på en arkivkasse.

    Når kassen med sagsakter, en papkasse kopipapir eller en flyttekasse skal ned fra øverste reolhylde — med strakte arme, over skulderhøjde og et lille vrid, fordi vognen holder bag dig.

    Sådan undgår du det

    Hent et rullebord eller en sækkevogn, før du tager fat. Pak den halvt tom i stedet for helt fuld. Løft mellem knæ og skulder, hold kassen ind til maven, og vend fødderne i stedet for at vride. Er du under 18, er 12 kg stregen.

  • Sygefravær

    Du falder på hovedet over en ledning og lander på håndleddet.

    Ved en fælles arbejdsplads hvor laderen ligger tværs over gangvejen, ved en flytterod med kasser i gangen, eller på et vådt gulv i entréen en regnvejrsmorgen.

    Sådan undgår du det

    Læg kabler i en bakke eller langs kanten — aldrig tværs over det, folk går på. Bær kun det, du kan se over. Tør spild op med det samme i stedet for at gå efter en klud, og sig til om et gulv der bliver ved med at være glat.

  • Sygefravær

    Du får ondt i maven af at åbne din egen mailboks.

    Når en borger, en kunde eller en modpart skriver truende mails, ringer igen og igen, eller nævner ting om dit privatliv. Værst når du sidder alene med det, fordi «det jo bare er en mail».

    Sådan undgår du det

    Vis den til din leder samme dag. Gem den — slet den ikke. Truslen tæller også, når der ikke skete noget bagefter, og reglerne dækker også, hvis nogen opsøger dig uden for arbejdstiden. Aftal hvem der overtager kontakten, og hvad I gør, hvis det gentager sig.

Dit værnemiddel-sæt

  • Overfaldsalarm eller personalarm

    Ved skranke- og borgerkontakt, i reception, og når du sidder alene sidst på dagen.

  • Aftalt tilkaldeordning — «livlinen»

    Når du arbejder alene om aftenen eller i weekenden. Det er ikke udstyr, men en aftale: hvem ringer, hvornår, og hvad sker der, hvis du ikke svarer. Uden det sidste punkt er ordningen tom.

  • Førstehjælpskasse alle kender placeringen på

    På hver etage. Tjek datoerne på indholdet, når I laver APV — ikke den dag nogen falder om.

  • Krisehjælp aftalt på forhånd

    Efter vold, trusler eller en alvorlig hændelse — også for dem der bare så det ske. Nummeret skal være fundet i forvejen; bagefter er der ingen, der har overskud til at lede efter det.

  • Rullebord eller sækkevogn til arkiv- og papirkasser

    Hver gang der skal flyttes mere end et par kasser. Det er et hjælpemiddel, ikke et værnemiddel — og det er netop derfor, det kommer før løfteteknikken.

  • Ekstern skærm, løst tastatur og en laptophæver

    Så snart du arbejder mere end kort tid på en bærbar. På en bærbar alene kan skærmen og tastaturet ikke være i rigtig højde samtidig — det er nakken der betaler.

  • Stol og bord der kan stilles om — og oplæring i hvordan

    Ved enhver fast plads, og hver gang du overtager en andens. Et hæve-sænke-bord hjælper kun, hvis nogen har vist dig knapperne.

Papirer du skal have

  • Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse (3 dage / 22 timer)

    Kun dig, der bliver valgt som arbejdsmiljørepræsentant, eller udpeget som arbejdsleder i arbejdsmiljøorganisationen. Der kræves ingen certifikater for selve kontorarbejdet.

    Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed (BEK nr. 1181 af 15/10/2010) · Skal være gennemført senest 3 måneder efter valget eller udpegningen. Udløber ikke, og skal ikke tages om ved genvalg. Firmaet betaler, og den ligger i arbejdstiden.

  • Oplæring og instruktion i din konkrete opgave

    Alle ansatte — og grundigere for dig som elev, ny eller vikar

    Bekendtgørelse om arbejdets udførelse · Skal gives igen ved nye opgaver, nyt udstyr eller nye arbejdsgange. Det er ikke et bevis, men et krav arbejdsgiveren skal kunne dokumentere.

Særligt for dette fag

§Kontoret slår ikke — det sliber

De fleste kontorskader kommer så langsomt, at ingen kan pege på dagen, det skete. Nakken, hånden og søvnen bliver dårligere hen over et år, og først når du er sygemeldt, kan man se hvornår det begyndte. Derfor handler sikkerhed i dette fag mest om at ændre noget, mens det stadig føles som en småting. To ting går dog hurtigt: et menneske der bliver truende, og en brand i en bygning du kun kender halvvejs. Dem skal du kunne håndtere uden at tænke.

§Pladsen, musen og de fire timer

Fig. Den samme plads sat forkert og rigtigt op. Kig på skærmens højde og afstanden ud til musen.
  • 01Stil pladsen ind efter dig den dag du får den — også når du overtager en andens. Bagefter gør ingen det, før nakken gør ondt.
  • 02Fødderne fladt i gulvet, lårene omtrent vandrette, underarmene støttet, skuldrene nede.
  • 03Skærmens øverste kant omtrent i øjenhøjde, en armslængde væk.
  • 04Musen lige ved siden af tastaturet — ikke ude bag nummertastaturet.
  • 05Bærbar? Så på en hæver med løst tastatur og mus. Ellers vælger du mellem dårlig nakke og dårlige arme.
  • 06Byt opgaver med en kollega, og læg telefontid, møder og gang ind mellem skærmtimerne.
  • 07Lær tastaturgenvejene i jeres sagssystem — musehånden er den, der bliver slidt først.

Musearbejde, tal på nummertastaturet, scanning af bilag, kuvertering: bevægelserne vejer ingenting, men de er ens. Arbejdstilsynets vejledning om ensidigt gentaget arbejde peger på mere end 3-4 timer om dagen med de samme bevægelser som en risiko for hånd, arm, nakke og skulder. Det er planlægningen af dagen, der skal laves om — ikke din hånd.

§Fagets tunge løft hedder arkivkassen

Fig. Samme kasse, tre afstande fra kroppen — og den værste variant: hentet ned fra øverste hylde med strakte arme.
Sådan holder du kassenGrænse for et løftKontor-eksempel
Ind til maven50 kgSagsmappe eller pakke båret ind til kroppen
I underarmsafstand, ca. 30 cm ude30 kgKasse kopipapir løftet op på bordet
I 3/4 armsafstand, ca. 45 cm ude15 kgArkivkasse hentet ned fra øverste reolhylde

§Skranken, mailen og sagsbunken

Fig. Receptionen set ovenfra: hvor du står, hvor udgangen er, og hvor alarmen sidder.
  • 01Placér dig med udgangen bag dig og bordet mellem jer. Diskutér ikke afgørelsen — sænk stemmen, sæt tempoet ned, og tilbyd et næste skridt.
  • 02Brug alarmen tidligt. Den skal kunne udløses med én hånd og gå til nogen, der rent faktisk kan komme.
  • 03Gå ud af rummet frem for at få det sidste ord.
  • 04En truende mail eller et truende opkald skal frem til lederen samme dag — gem den, slet den ikke. Truslen der ikke blev til noget, tæller også, og reglerne dækker også, hvis nogen opsøger dig efter fyraften.
  • 05For meget arbejde i for lang tid skal forebygges som enhver anden fare: skær opgaver væk, flyt en frist eller sæt flere på. «Du må prioritere selv» er ikke en løsning, når du hverken får tid eller folk.
  • 06Peger to beskeder hver sin vej — «lav det ordentligt» og «det skal ud i dag» — er det arbejdsgiverens opgave at fjerne modsætningen, ikke din at gætte.
  • 07Det hele hører i APV'en, som skal dække både det fysiske og det psykiske og fornyes mindst hvert 3. år — og straks når arbejdet ændrer sig.

Grundlag og ansvar

APV og arbejdsmiljøorganisationen7 minDu kan finde firmaets APV, du ved hvem du siger til, og du ved hvad der skal ske efter en ulykke.Dit ansvar — og din ret til at sige fra8 minDu kan sige fra på en måde der virker — og du ved præcis hvem du går til, når ingen gør noget.Når ulykken er sket7 minDu ved hvem der skal ringes til, hvad der skal skrives ned, og hvornår fristen løber ud.Sådan vurderer du en risiko8 minDu kan tage en hvilken som helst opgave og vælge løsningen ovenfra: fjern faren, skærm den af, organisér arbejdet — værnemidlet er sidst.

Værnemidler

Værnemidler — grundreglerne8 minEfter modulet ved du, hvem der betaler, hvad du skal kigge efter på mærket, og hvornår et værnemiddel overhovedet er svaretFodtøj og arbejdstøj6 minDu kan se på en sko og på et sæt tøj, om det stadig beskytter dig — og du ved, hvad der skal væk, før maskinen starter

Fysiske farer

Arbejdsstillinger og gentaget arbejde9 minDu kan se hvornår en stilling eller en bevægelse slider dig ned — og hvad du laver om, før smerten kommerElsikkerhed for alle9 minDu kan kende en farlig ledning, teste din HPFI og hjælpe en der har fået strøm igennem sig — uden selv at blive nummer toLøfteteknik og tunge byrder10 minDu kan se på et løft, om det er grønt, gult eller rødt — og du ved, hvad du gør ved det, før du tager fatSnublen, fald og skoldning8 minDu rydder vejen, tørrer spildet op og køler et brandsår rigtigt — og du ved, hvornår der skal læge tilStiger og skamler7 minDu kan se på en opgave, om den må laves fra en stige — og du ved, hvordan stigen skal stå

Når ulykken sker

Brand og evakuering10 minDu kan vælge den rigtige slukker, gøre tingene i den rigtige rækkefølge og finde vejen ud, før røgen tager den fra dig.Førstehjælp ved skader11 minDu kan standse en kraftig blødning, køle et brandsår rigtigt, skylle et øje og se chok i tide.Livreddende førstehjælp12 minDu kan handle i den rigtige rækkefølge, give hjerte-lunge-redning og bruge en hjertestarter, før ambulancen er fremme.

Mennesket og arbejdspladsen

Psykisk arbejdsmiljø9 minKend de seks belastninger, sig fra i tide, og vid hvem du går til, når arbejdsmængden, beskederne eller tonen skader digAlenearbejde7 minKend de opgaver der aldrig må laves alene, og lav en aftale så nogen opdager det, hvis du ikke melder dig.Gravid på arbejdet8 minDu ved, hvornår du skal sige det, hvad der skal fjernes fra dit arbejde, og hvad du har krav på, hvis det ikke kan fjernes.Under 18 på arbejde8 minDu kan se på en opgave, om du må lave den — og hvad der skal være på plads, før du går i gang.Vold og trusler9 minDu kan se optrapningen i tide, komme ud af rummet — og du ved præcis hvad der skal ske bagefter.

Regn det ud

Værktøjer der hører til sikkerheden

Kilder

Sikkerhedsprøven

30 spørgsmål — 24 rigtige for at bestå

Spørgsmålene trækkes tilfældigt fra hele dit kursus, så prøven er ny hver gang. Er du logget ind, kan din underviser se resultatet.

Start prøven→

Kurset og prøven er ikke et lovpligtigt kursus. De erstatter ikke stilladsuddannelsen, epoxykurset, certifikatet til varmt arbejde, truck- eller kranbeviset, eller et førstehjælpsbevis — de skal tages hos en godkendt udbyder. Se hvilke papirer dit fag kræver under «Papirer du skal have» ovenfor.