Kvalitetsniveauer og kontrol af svejsninger
EN ISO 5817, acceptkriterier og prøvningsmetoder
Ingen svejsning er fuldkommen — der vil altid være små uregelmæssigheder. Spørgsmålet er ikke, om der er noget, men om det, der er, ligger inden for det, kravene tillader. Til det formål findes standardiserede kvalitetsniveauer og kontrolmetoder, der gør 'god nok' til noget målbart.
§Kvalitetsniveauer efter EN ISO 5817
Standarden EN ISO 5817 fastlægger kvalitetsniveauer for uregelmæssigheder i smeltesvejste samlinger i blandt andet stål. Den definerer tre niveauer — betegnet B, C og D — hvor B er det strengeste og D det mildeste. For hver type uregelmæssighed angiver standarden, hvor meget der må accepteres på det enkelte niveau.
| Niveau | Betydning |
|---|---|
| B | Strengeste krav — mindst tilladt uregelmæssighed |
| C | Mellemniveau |
| D | Mildeste af de tre — størst tilladt uregelmæssighed |
§Visuel kontrol
Den første og mest udbredte kontrol er den visuelle (VT): man ser sømmen efter med øjet, eventuelt med lup og måleværktøj. Mange fejl — overflademæssige porer, indbrænding, dårlig sømform, manglende rodgennemtrængning på tilgængelige sider — kan fanges visuelt, hvis man ved, hvad man leder efter.
§Ikke-destruktiv prøvning (NDT)
Når kravene er højere, eller fejl kan ligge skjult inde i sømmen, bruges ikke-destruktiv prøvning, hvor emnet undersøges uden at blive ødelagt. Metoderne supplerer hinanden: nogle finder overfladefejl, andre fejl inde i materialet.
- 01Visuel (VT): synlige overfladefejl
- 02Penetrant (PT): finrevner og porer, der bryder overfladen
- 03Magnetpulver (MT): overflade- og overfladenære fejl i magnetiske materialer
- 04Radiografi (RT): indre fejl, vist som et gennemlysningsbillede
- 05Ultralyd (UT): indre fejl, fundet med lydbølger
§Destruktiv prøvning
Ved destruktiv prøvning ødelægges emnet for at undersøge svejsningens egenskaber — for eksempel ved at bøje, trække eller skære den op og se på tværsnittet. Det bruges blandt andet ved kvalificering af procedurer og svejsere, hvor man netop vil bevise styrken og kvaliteten af en repræsentativ prøve.
§At vælge det rette niveau
Det er ikke altid bedst at vælge det strengeste niveau. Et højere krav koster mere i tid, forberedelse og kontrol, og er det ikke nødvendigt for konstruktionens sikkerhed, er det spild. Den projekterende vælger niveauet ud fra belastning og konsekvens, og svejseren udfører efter det — hverken mere eller mindre.
§Kontrol som læring
For svejseren er kontrol ikke kun en dom, men en kilde til at blive bedre. Hver påvist uregelmæssighed peger tilbage på en årsag i forberedelse, indstilling eller teknik. Den, der bruger kontrolresultaterne til at justere sit arbejde, hæver hurtigt sit eget kvalitetsniveau.