Forflytning af mennesker

En sæk cement vejer 25 kg. Du kan læse vægten på sækken. Den flytter sig ikke, mens du løfter den.

Et menneske vejer tit tre gange så meget. Det har ingen håndtag. Og det kan gribe fat i dig midt i bevægelsen.

Det her modul handler om at flytte mennesker. En borger op fra en stol. En patient højere op i sengen. En passager ind i bussen med rollator.

Du skal ikke lære at løfte pænere. Du skal lære at lade være. Når du er færdig, kan du se, hvornår en forflytning skal laves om — og hvad du gør i stedet.

§Tallene er lavet til sække — ikke til mennesker

Arbejdstilsynet har tal for, hvor meget du må løfte. De er lavet til sække, kasser og gipsplader.

Tallene viser, hvor lidt der skal til, før ryggen er overbelastet. Kig på dem et øjeblik.

Et menneske er tungere end alle tallene. En voksen vejer mere end de 50 kg, du må løfte af en kasse tæt ved kroppen.

Og et menneske er samtidig en byrde, tallene slet ikke passer på. Den flytter sig. Den griber fat. Den har ingen håndtag og intet fast tyngdepunkt.

Derfor er svaret ikke en bedre løfteteknik. Svaret er et hjælpemiddel.

§Går du med byrden, falder tallene endnu mere

Arbejdstilsynet regner det som bæring, når byrden transporteres mere end ca. 2 meter. Under de 2 meter er det et løft.

Tallene er Arbejdstilsynets praksis for bæring af byrder. Grænsen tæt ved kroppen falder fra 50 kg til ca. 20 kg, bare fordi du begynder at gå.

Igen gælder tallene sække og kasser. De siger noget om, hvor lidt en ryg kan holde til. De siger ikke, at du må bære 20 kg af et menneske.

Skal personen flyttes flere meter, skal der køres, glides eller rulles. Ikke bæres.

§Sengekanten bestemmer, hvor langt ude du står

Du kan ikke vælge din afstand frit, når du flytter et menneske. Møblet vælger den for dig.

Står du ved en lav seng med sengehesten oppe, kan du ikke komme tættere på. Sengen skubber dig ud i 3/4 armsafstand.

Så langt ude trækker selv en let byrde hårdt i lænden. Og et menneske er ikke en let byrde.

Samtidig bøjer du ryggen og løfter med armene fremme. Det er to forværrende faktorer oven i den lange rækkeafstand.

• 01Hæv sengen, så du arbejder mellem dine egne knæ og skuldre
• 02Sænk sengehesten på den side, du arbejder fra
• 03Kør sengen fri af væggen, så I kan stå på hver side
• 04Flyt natbord, stol og ledninger væk, før du tager fat
• 05Sæt bremsen på seng, stol og kørestol

I bussen er det trinnet og gelænderet i stedet for sengekanten. I et privat hjem er det den bløde sofa og det lave toilet. Problemet er det samme: noget står mellem dig og personen.

Fjern det, før du rører ved nogen. Brug rampen og bussens sænkefunktion, i stedet for at trække stolen op over kanten.

§Fem ting du ikke ved om byrden

• 01Hvad personen vejer
• 02Om benene holder i dag — de holdt måske i går
• 03Om det gør ondt et sted, du kommer til at tage fat
• 04Om personen bliver bange og griber fat i dig
• 05Om personen har forstået, hvad der skal ske

En kasse gør ingen af delene. Derfor skal en forflytning aftales, før den går i gang.

§Sig det, før du rører

• 01Sig hvem du er, og hvad der skal ske
• 02Spørg hvad personen selv kan i dag
• 03Vis hvor du tager fat, før du gør det
• 04Tæl højt: «en, to, nu»
• 05Sig det, når I er færdige

Personen skal bruge sine egne kræfter. Det er den letteste forflytning, der findes — for jer begge to.

§Grebet: hold dig fra armhulerne

Løft aldrig et menneske under armhulerne. Det kan skade personens skulder, og huden på ældre arme flænger let.

Lad heller ikke personen tage fat om din hals. Hænger en voksen i din nakke, kan du ikke give efter, og du kan ikke slippe.

• 01Tag et fladt greb på hoften og skulderbladet — ikke i tøjet, ikke i armene
• 02Riv aldrig i en arm eller en hånd for at få personen op
• 03Hold dine egne albuer ind til kroppen
• 04Stå med fødderne i skridtstilling, så du har noget at give efter i

Bedst er, at der er et glidestykke, et vendelagen eller et løftesejl mellem dig og personen. Så trækker du i et stykke stof i stedet for i et menneske.

§Glid frem for løft

Et menneske skal helst ikke løftes. Det skal glide, rulle, tippe eller køre.

Start øverst i tabellen for din opgave og gå kun nedad, når trinnet over ikke kan lade sig gøre. De fleste gør det modsatte, fordi liften står ude på gangen.

§Tjek hjælpemidlet, før du bruger det

• 01Er sejlet den rigtige type og størrelse til lige den her person?
• 02Sidder alle stropper i krogene? Tjek dem én gang mere
• 03Er bremserne på seng, stol og lift?
• 04Hvad er den største tilladte belastning på liften og på sejlet — og kender du personens vægt?
• 05Er der flossede stropper, revner eller syninger, der er gået op?
• 06Er batteriet ladet, og virker nødsænkningen?

Er der noget galt, tager du hjælpemidlet ud af brug og siger det videre. Du laver ikke forflytningen med hænderne i stedet.

§Når personen begynder at falde

Grib aldrig fat i et menneske, der er på vej ned.

En voksen krop i fald er tungere, end du kan stoppe. Prøver du, får du hele vægten som et ryk i lænden — og så falder I tit begge to.

• 01Kom tæt ind til personen, i stedet for at strække armene ud
• 02Lad kroppen glide ned langs dine ben og ud på gulvet
• 03Gå selv i knæ, mens det sker
• 04Beskyt hovedet med din hånd, hvis du kan nå det
• 05Bliv hos personen og tilkald hjælp

Personen bliver liggende, til I ved, hvad der er sket. Op fra gulvet sker med lift eller løftepude — ikke med arme.

§To hjælpere, én stemme

To personer kan ikke løfte det, de hver især kan, lagt sammen. I bruger kræfter på at holde balancen og følge hinanden.

Og slipper den ene, rammer hele vægten den anden. Uden varsel, med ryggen i en dårlig stilling, og med et menneske imellem jer.

• 01Hvem tæller — og hvad tæller I til
• 02Hvem står hvor
• 03Hvor ender personen, og er der ryddet dér
• 04Hvad I gør, hvis noget går skævt undervejs

Sig det højt, hvis du skal have en pause eller sætte fra dig. Din makker kan ikke se dine hænder gennem en krop.

§Vend fødderne — vrid aldrig

Et vrid i ryggen med en byrde i hænderne er en af de værste belastninger, der findes.

I en forflytning kommer vridet snigende. Fødderne står fast ved sengen, og du drejer overkroppen hen mod stolen, fordi stolen står, hvor den står.

Stil stolen, så den peger samme vej, før du starter. Flyt så fødderne og drej hele kroppen. To skridt er billigere end en diskusprolaps.

§Hele dagen tæller med

Én forflytning kan være helt i orden. Fyrre af dem kan stadig slide ryggen op.

Arbejdstilsynet har også et tal for hele dagen, når du løfter kasser og sække. Tæt ved kroppen bør du højst løfte ca. 10 tons på en arbejdsdag. I underarmsafstand er tallet ca. 6 tons. I 3/4 armsafstand ca. 3 tons.

Der er ikke sat et tilsvarende tons-tal for forflytning af mennesker. Men pointen er den samme: mængden tæller med, uanset om nogen skriver den ned.

Tæl dine forflytninger på én vagt. Antallet plejer at overraske.

Laver du de samme bevægelser i mere end 3-4 timer om dagen, er der desuden risiko for skader i hånd, arm, nakke og skulder. Byt opgaver med en kollega, eller læg små pauser ind.

§Hygiejne: du er tæt på et andet menneske

En forflytning er hud mod hud og tøj mod tøj. Derfor hører hygiejnen med til opgaven.

• 01Dæk dine egne sår med vandtæt plaster, før vagten starter
• 02Vask hænder med vand og sæbe, når de er synligt snavsede
• 03Er hænderne rene og tørre, så brug sprit — gnid ud over hele hånden, også tommelfingre og mellem fingrene, til hænderne er tørre
• 04Brug handsker ved blod, kropsvæsker og sår
• 05Tag handskerne af og smid dem ud, før du rører dørhåndtag, telefon eller kaffekop

Handsker beskytter dig — ikke dine omgivelser. Med de samme handsker på flytter du bare smitten rundt i huset.

Arbejdstøjet bliver på arbejdet. Du skal have tøj at skifte til og et sted at skifte, så rent og snavset tøj ikke ligger sammen. Arbejdsgiveren skal sørge for vask.

§Hvem har ansvaret?

Din arbejdsgiver skal skaffe hjælpemidlerne. Kun hvis der slet ikke findes et, må I flytte personen med hænderne. Og så skal I først se på, hvordan I gør det så let som muligt.

Arbejdsgiveren skal også lære dig at bruge hjælpemidlerne, før du går i gang.

Forflytningerne, arbejdsstillingerne og det gentagne arbejde skal stå i arbejdspladsens skriftlige APV. Der skal stå, hvad I gør ved det, hvem der gør det, og hvornår det er gjort. APV'en skal gennemgås mindst hvert 3. år — og altid når arbejdet ændrer sig.

“Tilpasning af arbejdet til mennesket.”

— De generelle forebyggelsesprincipper, bilag 1 til bekendtgørelsen om arbejdets udførelse

Din pligt er at bruge de hjælpemidler, der er — og at sige til, når de mangler. Du har ikke pligt til selv at skaffe dem.

Der findes ikke et lovpligtigt løftekursus i Danmark. Der findes gode kurser i forflytning og ergonomi. Men de erstatter ikke hjælpemidler og instruktion.

§Løftebælte hjælper ikke

Det er ikke dokumenteret, at ryg- og løftebælter beskytter mod løfteskader. Der findes heller ingen EN-standard for løftebælter som værnemiddel mod rygskader.

Et bælte må derfor aldrig være begrundelsen for at flytte en person med hænderne. Løs problemet med hjælpemidler og bedre arbejdshøjde i stedet.

Det udstyr, der faktisk gør en forskel

§Unge, gravide og kroppe, der gør ondt

Er du under 18

Unge under 18 år må ikke udføre arbejde med tunge løft, der kan skade dem. Grænserne er lavere end for voksne.

Arbejdet skal planlægges, så den unge ikke løfter tungt og ikke arbejder i dårlige stillinger. Er du elev, så spørg din arbejdsgiver og din skole, hvad du må være med til.

Er du gravid

Er du gravid, skal dit arbejde vurderes særskilt. Tunge løft og hårde arbejdsstillinger skal tilpasses eller fjernes. Aftal ændringerne skriftligt, og tag lægens vurdering med.

Gør det ondt?

Smerter i ryg, skulder, albue, håndled eller knæ er et signal. Det er ikke en svaghed.

• 01Fortæl det til din arbejdsmiljørepræsentant eller din leder
• 02Gå til lægen, og fortæl præcist, hvad du laver på arbejde
• 03Bed om at få opgaven lavet om, mens der stadig er noget at redde

Tror lægen eller tandlægen, at du er blevet syg af dit arbejde, har de pligt til at melde det.

Er du væk fra arbejde dagen efter, at skaden skete? Så skal din arbejdsgiver melde det som en arbejdsulykke. Det skal ske inden for 14 dage.

§Fem spørgsmål, før du flytter nogen

• 01Kan personen selv, hvis jeg giver besked og et par sekunder mere?
• 02Er der et hjælpemiddel til opgaven — og er jeg oplært i det?
• 03Er sengen eller stolen i højde, er bremserne på, og er vejen ryddet?
• 04Skal jeg række længere ud end underarmsafstand?
• 05Er vi nok, og har vi aftalt, hvem der tæller?

Det første spørgsmål er kun oplysning. Personens egne kræfter er en bonus. Planlæg som om de ikke er der.

Er svaret nej på bare ét af de fire andre, så stop og lav om, før du tager fat.

Du kan ikke se på et menneske, hvad det vejer. Men du kan se på situationen, om den er til at holde til. Ryggen siger ikke fra i dag — den siger fra om ti år.