Spring til indhold

Sikkerhed for dyrepasser

Dyret er den eneste kollega på din vagt, der ikke kan læse en instruks. Det bliver bange, det er i brunst, det har ondt, eller det har en unge at forsvare — og så vejer det stadig et halvt ton. Oveni bærer dyr smitte, der går videre til dig: gennem et bid, gennem støvet i et fuglehus, gennem fostervand ved en fødsel. Derfor handler sikkerhed i dette fag om to ting hele dagen: hvor du står i forhold til dyret, og hvad du gør, før du rører ved din mad og din telefon.

34 moduler · 297 min · 691 spørgsmål

Tag sikkerhedsprøven

De farer der er dine

  • Kan dræbe

    Du bliver klemt eller mast mod væggen af et stort dyr.

    Du går ind i boksen til hesten, kvæget eller et stort anlægsdyr og ender i et hjørne med vægge på tre sider. Værst er det hos en hingst, en tyr eller en mor med nyfødt unge.

    Sådan undgår du det

    Find din vej ud, FØR du går ind. Stil dig aldrig mellem dyret og en lukket væg. Sig til en kollega, at du går ind, og gå aldrig alene ind til en hingst, en tyr eller et dyr med nyfødt unge.

  • Kan dræbe

    Dyret sparker eller kaster med hovedet, fordi det ikke så dig komme.

    Du går lige bagfra ind til hesten eller koen, eller du rører den, mens den æder, sover eller står med hovedet i en anden retning.

    Sådan undgår du det

    Snak til dyret først, så det ved du er der. Gå ind skråt forfra, hvor det kan se dig, og læg en hånd på det, før du bevæger dig videre. Gå aldrig tavs forbi bagparten.

  • Varigt mén

    Du bliver bidt eller kradset, og hånden hæver op dagen efter.

    Du tager katten, gnaveren, fuglen eller krybdyret op med de bare hænder i stedet for at bruge håndklæde, net, fangstgrej eller to personer — typisk hos et dyr, der har ondt eller er nyt i anlægget.

    Sådan undgår du det

    Brug fastholdelsesgrejet i stedet for hænderne, og vær to om et dyr, der modsætter sig. Bliver du bidt: vask straks med vand og sæbe, desinficér, og gå til læge samme dag hvis det er i hånden.

  • Varigt mén

    Vilde gnavere i foderrummet giver dig Weils syge eller musepest.

    Rotter og mus går i foderet og efterlader urin og lort. Du fejer det op tørt, eller du arbejder med sår på hænderne i et fugtigt foder- eller kælderrum.

    Sådan undgår du det

    Dæk alle sår med vandtæt plaster, før du starter. Fej aldrig tørt op. Fugt efterladenskaberne let, tag FFP3-maske på, og brug støvsuger i stedet for kost. Får du feber, hovedpine og muskelsmerter bagefter, så gå til læge og fortæl hvor du har arbejdet.

  • Varigt mén

    Du får astma og allergi af støv fra strøelse, hø, fjer og dyrehår.

    Du muger ud i tørt strøelse, ryster halmballer fra hinanden, fejer et fuglehus eller står i et gnaveranlæg dag efter dag — også når du ikke kan se støvet.

    Sådan undgår du det

    Fugt materialet let, før du river det op. Brug FFP3-maske ved tørt organisk støv og muggent hø. Støvsug i stedet for at feje. Sig til FØRSTE gang du hoster, får kløende øjne eller får eksem — allergi er svær at rulle tilbage.

  • Varigt mén

    Ryggen giver op af spande, sække og halmballer.

    Du bærer vandspande med strakte arme gennem hele anlægget, slæber fodersække og baller flere gange dagligt, og bukker dig ned til lave bure og krybber.

    Sådan undgår du det

    Kør vandet og foderet på vogn eller sæt slange til, i stedet for at bære. Hold spanden ind til kroppen. Er du under 18, må byrden højst veje 12 kg. Del ballen op i stedet for at slæbe den hel.

  • Sygefravær

    Du bliver smittet af noget, dyret bærer rundt på.

    Du hjælper ved fødsel uden handsker, håndterer en kalv med ringorm, arbejder i fuglehuset, eller du spiser din mad og tjekker telefonen med staldhænder.

    Sådan undgår du det

    Tag handsker på ved fødselshjælp, syge dyr og gødning. Vask hænder, før du rører mad, telefon eller ansigt. Spis aldrig i anlægget. Bliver du syg efter arbejde med dyr, så sig til lægen hvilke dyr du arbejder med.

  • Sygefravær

    Du skrider på en staldgang med gødning, foder og spulevand.

    Lige efter højtryksspuling, eller når foderrester og gødning er trampet ud i gangen — typisk mens du bærer noget med begge hænder og ikke kan tage fra.

    Sådan undgår du det

    Skrab og skyl gangen, før du bærer over den. Brug støvler med skridsikker sål. Bær kun det, du kan se hen over, og hold én hånd fri, når du går gennem et vådt anlæg.

  • Sygefravær

    Du stikker dig på kanylen, når dyret rykker.

    Du holder dyret, mens dyrlægen behandler, eller du giver selv den ordinerede medicin — og dyret trækker sig lige i det sekund. Eller du sætter hætten tilbage på en brugt kanyle.

    Sådan undgår du det

    Fikser dyret ordentligt, før nålen kommer frem. Sæt aldrig hætten på igen — den brugte kanyle går direkte i kanyleboksen, og boksen skal stå dér hvor du behandler, ikke ovre ved døren.

  • Arbejdshandsker med godt greb

    EN 388

    Når du håndterer dyr, hegn, låger, drivgange og inventar

  • Engangshandsker

    EN 455

    Ved fødselshjælp, syge dyr, sår, gødningsprøver og medicingivning — skiftes mellem hvert dyr

  • Beskyttelseshandsker mod mikroorganismer

    EN ISO 374-5

    Ved gødning, gylle, spuling af anlæg og håndtering af døde dyr

  • Sikkerhedsstøvler eller gummistøvler

    EN ISO 20345

    I stald og anlæg hele dagen — tåkappen tager trykket, når en hov eller klov lander på foden

  • Filtrerende halvmaske FFP3

    EN 149

    Når du muger ud i tørt strøelse, ryster halm og hø, eller rydder op efter gnavere

  • Øjenværn eller ansigtsvisir

    EN 166

    Ved højtryksspuling af bokse og bure, og hvor der kan sprøjte fra et dyr under behandling

  • Høreværn (ørekopper)

    EN 352-1

    I hundegård og kennel, i fuglehuse og ved højtryksrenseren — alle steder hvor du skal hæve stemmen for at blive hørt

  • Kanyleboks

    UN-godkendt emballage til klinisk risikoaffald

    Alle steder hvor der bruges kanyler — den skal stå dér, hvor du behandler dyret

  • Oplæring og instruktion i arbejde med biologiske agenser

    Alle der kan blive udsat for smitte fra dyr, gødning eller strøelse — også elever og vikarer

    Bek. nr. 1270 af 20/11/2024 om biologiske agenser og arbejdsmiljø · Skal gentages ved nye dyrearter, nye opgaver, nyt udstyr og ved ændringer

  • Instruktion i brug af personlige værnemidler, herunder tæthedskontrol af åndedrætsværn

    Alle der bruger tætsluttende maske ved støvende staldarbejde

    Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler · Ved udlevering og ved skift af maskemodel

  • Kompetencebevis til aflivning og håndtering af dyr

    Dyrepassere der afliver dyr erhvervsmæssigt i produktion omfattet af forordningen — ikke når dyrlægen afliver et enkelt dyr

    Forordning (EF) nr. 1099/2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet · Personligt bevis udstedt efter prøve

§Dyret læser dig, før du læser det

Et dyr angriber sjældent uden varsel. Det stivner, det lægger ørerne tilbage, det vender bagparten mod dig, det holder op med at æde. De sekunder er din advarsel. Derfor er den vigtigste sikkerhedsregel i faget ikke et værnemiddel, men en vane: stop i døren, kig på dyret, og gå først ind når du ved, hvordan det står. Og husk at køer og heste ser dårligt lige bagfra — kommer du der uden lyd, sparker de af refleks, ikke af ondskab. Snak til dyret, gå ind skråt forfra hvor det kan se dig, og læg en hånd på det, før du gør mere.

Fig. Den grønne kegle er det dyret kan se. Det røde felt bag halen er der, hvor sparket kommer fra.

§Flugtvejen er din, ikke dyrets

De dødsulykker, der sker med dyr, sker næsten altid det samme sted: i et hjørne, i en smal gang, klemt mellem dyret og en lukket låge. Brug inventaret i stedet for kroppen — drivbræt, drivgang, låge og fanggitter. Bind dyret op eller lås det fast, før du behandler, klipper klove eller giver medicin.

§Smitten går fra dyr til menneske — kend vejen

Hvor det kommer fraSådan kommer det ind i digDet stopper det
Kalve med runde, skaldede pletter (ringorm)Hud mod hud, og via børster og grimerHandsker, langærmet, vask grej mellem dyr
Fugle og fjerkræ (papegøjesyge)Tørt fugleskidt og fjerstøv, du ånder indFugt før du fejer, FFP3-maske
Fødsel hos får, geder og kvæg (Q-feber)Fostervand og efterbyrd på hud og i luftenHandsker ved fødselshjælp, ryd efterbyrden væk
Rotter og mus i foder- og kælderrumUrin gennem sår og slimhinderPlaster på alle sår, handsker, vask hænder
Svin (husdyr-MRSA)Direkte kontakt i staldenSig på sygehus, hos læge og tandlæge at du arbejder med svin
Bid og kradsning fra kat, gnaver og krybdyrDirekte ned i vævet gennem hudenFastholdelsesgrej, og læge samme dag ved bid i hånden
Jord, møg og et lille riftGennem såret (stivkrampe)Stivkrampevaccination er aktuel hvert 10. år
Fig. Samme tavle som tabellen: dyret, vejen ind, og den handling der klipper vejen over.

§Rent og urent — grænsen ligger i omklædningen

  • 01Spis, drik og ryg aldrig i anlægget, foderrummet eller staldgangen. Handsker af, hænder vasket, og ud i et rent rum.
  • 02Rør ikke din telefon, dine nøgler eller kaffekoppen med de handsker, du lige har haft på et dyr. Handsken beskytter dig — ikke alt det, du rører bagefter.
  • 03Arbejdstøjet bliver på arbejdet. Der skal være et sted at skifte, hvor rent og snavset tøj ikke ligger sammen, og arbejdsgiveren skal sørge for vask.
  • 04Vask hænder med vand og sæbe, når de er synligt snavsede. Er de rene og tørre, virker sprit hurtigere — gnid det ud over tommelfingre, fingerspidser og mellem fingrene, til hænderne er tørre.
  • 05Skift støvler eller brug fodbad mellem anlæg, der ikke må smitte hinanden.

§Er du under 18 — eller gravid?

  • 01Under 18: byrden bør ikke veje mere end 12 kg. Fodersækken og halmballen skal deles op, eller køres på vogn.
  • 02Under 18: du må ikke arbejde med smittestoffer i risikogruppe 3 og 4, og du skal have grundig oplæring og tilsyn af en erfaren voksen, før du står med opgaven alene.
  • 03Gravid: sig det til din leder så tidligt som muligt. Arbejde med dyr og gødning skal vurderes, og du må ikke udsættes for røde hunde (rubella) eller toxoplasmose, medmindre det er dokumenteret, at du er immun.
  • 04Findes der en virksom vaccine mod det, du udsættes for i arbejdet, skal arbejdsgiveren tilbyde den — og den skal være gratis for dig.
Arbejde ved vand7 minDu får en kollega op af vandet uden selv at ryge i — og du ved, hvornår vesten skal påArbejdsstillinger og gentaget arbejde9 minDu kan se hvornår en stilling eller en bevægelse slider dig ned — og hvad du laver om, før smerten kommerElsikkerhed for alle9 minDu kan kende en farlig ledning, teste din HPFI og hjælpe en der har fået strøm igennem sig — uden selv at blive nummer toLøfteteknik og tunge byrder10 minDu kan se på et løft, om det er grønt, gult eller rødt — og du ved, hvad du gør ved det, før du tager fatMaskinsikkerhed11 minDu kan tjekke en maskine før du starter, kende forskel på afskærmning og nødstop, og gøre maskinen strømløs før du stikker hånden indSkarpt håndværktøj6 minDu kan styre hvor kniven ender, hvis den skrider — og du kan se på et værktøj, om det skal ud af brug.Snublen, fald og skoldning8 minDu rydder vejen, tørrer spildet op og køler et brandsår rigtigt — og du ved, hvornår der skal læge tilStiger og skamler7 minDu kan se på en opgave, om den må laves fra en stige — og du ved, hvordan stigen skal ståTruck og kørende materiel10 minDu kan se, hvor føreren ikke kan se dig — og du ved, hvad der skal til, før lasten bliver siddendeTryk, gas og højtryk8 minDu sikrer flasken, tømmer slangen for tryk og ved, hvorfor en usynlig stråle kan sende dig på operationsbordetVarme, kulde og vejr7 minDu kan se hedeslag og nedkøling på en kollega i tide — og du ved, hvornår vejret lukker arbejdet i højden

30 spørgsmål24 rigtige for at bestå

Spørgsmålene trækkes tilfældigt fra hele dit kursus, så prøven er ny hver gang. Er du logget ind, kan din underviser se resultatet.

Start prøven

Kurset og prøven er ikke et lovpligtigt kursus. De erstatter ikke stilladsuddannelsen, epoxykurset, certifikatet til varmt arbejde, truck- eller kranbeviset, eller et førstehjælpsbevis — de skal tages hos en godkendt udbyder. Se hvilke papirer dit fag kræver under «Papirer du skal have» ovenfor.