Handsker og hud

Dine hænder rører alt. Maling, sæbe, cement, hårfarve, blod, kølevand, skarpe kanter. Huden er det eneste, der ligger imellem. Og den kan gå i stykker, uden at du opdager det.

§Huden er ikke en handske

Hel hud holder det meste ude. Revnet hud gør ikke. En lille revne ved neglen er en åben dør for kemi og bakterier. Derfor starter handskevalget med at kigge på dine egne hænder.

Kemi på huden gør sjældent ondt med det samme. Mange stoffer går ind uden at svie. Du opdager det først, når huden bliver tør, rød og kløende — og så er skaden i gang.

§Der findes ikke «en arbejdshandske»

Alle arbejdshandsker skal opfylde en grundstandard: EN ISO 21420. Den handler om størrelse, fingerfærdighed og at materialet i sig selv er uskadeligt. Står der kun EN ISO 21420 på handsken, beskytter den ikke mod noget bestemt.

Beskyttelsen står i piktogrammet ved siden af. Hammeren er mekanisk. Kolben er kemi. Flammen er varme. Snefnugget er kulde. Kig efter piktogrammet — ikke efter farven på handsken.

Kig også efter CE-mærket, og at der følger en brugsanvisning med på dansk. Mangler CE-mærket, må handsken ikke bruges på arbejdet. Står der fire cifre lige efter CE-mærket, er værnemidlet i den strengeste gruppe — kategori III — og så skal du have oplæring i at bruge det, ikke bare have det i hånden.

Handsken skal også passe til DIG. En for stor handske folder sig og gør dig klodset. En for lille strammer, og du tager den af. En handske, du tager af, beskytter ingenting.

EN 388 — hvad tallene betyder

Under hammeren står fire tal. De står altid i samme rækkefølge: slid, snit, rift, punktering. Slid, rift og punktering går fra 1 til 4. Snit går fra 1 til 5. Højere tal er bedre.

Nogle handsker har også et bogstav fra A til F. Det er en nyere og mere pålidelig snittest, hvor F er højest. Står der et P, tåler handsken stød over knoerne.

§Kemi: materialet skal passe til stoffet

En kemikaliehandske beskytter ikke mod «kemi» i almindelighed. Nitril, butyl, viton og latex tåler vidt forskellige stoffer. Den samme handske kan være helt tæt mod ét produkt og lække på minutter mod det næste.

Svaret står i sikkerhedsdatabladet. Databladet har 16 punkter, og punkt 8 hedder «Eksponeringskontrol/personlige værnemidler». Der står handskematerialet og hvor længe handsken holder. Læs punkt 8, før du åbner spanden — ikke bagefter.

Gennembrudstid — du skifter efter uret

Handsker mod kemi bliver testet for gennembrudstid. Det er den tid, der går, før stoffet er nået igennem materialet. Tiden er delt i seks niveauer.

Handsken ser ens ud hele vejen. Der kommer ikke hul. Den skifter ikke farve. Det svier ikke. Derfor skifter du efter uret, ikke efter øjnene.

Type A, B og C

Ved kolben står ofte et bogstav. Type A betyder, at handsken er testet mod mindst 6 kemikalier i mindst 30 minutter hver. Type B er mindst 3 kemikalier i mindst 30 minutter. Type C er mindst 1 kemikalie i mindst 10 minutter.

Bogstavet siger ikke, at handsken tåler netop dit produkt. Det siger kun, hvor bredt den er testet. Punkt 8 afgør stadig valget.

§Epoxy og isocyanater: nul hudkontakt

Epoxy og isocyanater sidder i tokomponent-maling, gulvbelægning, støbemasse, PU-skum og PU-lim. Et lille stænk på håndryggen dag efter dag kan give allergi. Allergien holder resten af livet, og så kan du aldrig arbejde med stofferne igen. Mange må skifte fag.

Derfor er reglen ikke «pas på». Reglen er ingen hudkontakt overhovedet. Du skal have taget den lovpligtige uddannelse i arbejde med epoxy og isocyanater, før du går i gang. Den tager 2 dage.

Produkter med diisocyanater har et krav mere. Indeholder produktet 0,1 vægt-% diisocyanat eller derover — enkeltvis og samlet — skal du også have uddannelsen i sikker brug af diisocyanater. Den skal fornys mindst hvert 5. år.

• 01Brug en tynd bomuldsunderhandske under kemikaliehandsken. Den suger sveden, så du kan holde handsken på. Skift den dagligt, og brug den aldrig alene.
• 02Tape manchetten til ærmet, hvor arbejdet kræver det.
• 03Hav rindende vand og øjenskyl inden for rækkevidde — også i skurvognen og i bilen.
• 04Skift handske med det samme, hvis du får et stænk på ydersiden.
• 05Rør aldrig ved dørhåndtag, telefon eller madpakke med handskerne på.

§Våde hænder er også en belastning

Vand, sæbe og tætte handsker slider på huden. Er hænderne våde, sæbede eller pakket ned i handsker store dele af dagen, tæller det som vådt arbejde. Det gælder frisøren, kokken, SOSU'en, rengøringsassistenten og murerarbejdsmanden lige meget.

Sved under en tæt handske blødgør huden, og blød hud lukker mere ind. Tag handsken af i pauserne. Lad hænderne tørre, før du tager en ny på.

Smør fedtcreme på efter arbejdet og i pauserne. Smør aldrig creme på, lige før du tager handsken på. Cremen kan trække kemien ind i huden.

§Cement og våd mørtel

Våd cement er stærkt basisk. Den æder sig ind i huden i timevis — også efter du har tørret den af. Cement i handsken eller nede i støvlen kan give dybe sår, uden at det gør ondt fra starten.

Cement må højst indeholde 0,0002 % (2 ppm) opløseligt chrom VI af tørvægten. Grænsen holdes med et reduktionsmiddel, som har en holdbarhedsdato. Gammel eller forkert opbevaret cement kan altså igen give allergi. Kig på datoen på sækken.

§Smitte og biologisk materiale

Handsker mærket EN ISO 374-5 er testet mod mikroorganismer. Brug dem ved spildevand, affald, blod og andet biologisk materiale.

Handsker erstatter ikke håndvask. Vask hænder hver gang handskerne kommer af. Skift handsker mellem to opgaver, så du ikke flytter smitten med dig.

Engangshandsker deles aldrig, og de bruges én gang. Et par handsker er som udgangspunkt dine egne. Skal flere bruge det samme udstyr, skal det rengøres først.

§Tag handskerne af uden at smøre det ud

Alt det farlige sidder på ydersiden. Griber du fat i ydersiden med en bar hånd, har handsken ikke hjulpet dig. Gør det i denne rækkefølge.

• 01Tag fat i manchetten på den ene handske — med den anden handske på.
• 02Træk handsken af, så den vender vrangen ud, og hold den i den handskeklædte hånd.
• 03Stik en bar finger ind under manchetten på den anden handske, indefra.
• 04Træk den af hen over den første, så alt det beskidte ender indeni.
• 05Smid dem ud i den rigtige beholder, og vask hænder.

§Kig på dine hænder hver uge

Håndeksem starter småt. Først bliver huden tør. Så kommer rødme mellem fingrene. Så kløe. Til sidst revner, der bløder og ikke vil hele. Jo tidligere du siger det, jo større er chancen for, at det går væk igen.

Sig det til din leder eller arbejdsmiljørepræsentanten, første gang du ser det. Det er ikke en klage. Det er en fejlmelding — præcis som en revne i en hjelm.

§Har du fået kemi på huden?

Tag det forurenede tøj af, og skyl huden med det samme. Rammer det øjet, skyller du i mindst 15 minutter med lunkent vand. Hold øjenlåget åbent, og skyl fra næseroden og udad.

Bliv ved med at skylle, mens I kører mod lægen. Stærkt ætsende stoffer som cement og natriumhydroxid kræver længere tid end de 15 minutter. Står der noget andet i sikkerhedsdatabladets punkt 4, følger du databladet.

Ring 112 ved alvorlige uheld. Ellers ring til Giftlinjen på 82 12 12 12. Tag altid produktet eller sikkerhedsdatabladet med til lægen.

§Hvem skaffer handskerne?

Din arbejdsgiver skal give dig de handsker, arbejdet kræver. Du skal aldrig selv betale — heller ikke når de er slidt op og skal skiftes. Det gælder også lærlinge og vikarer.

Til gengæld har du pligt til at bruge dem. Opdager du et hul, en revne eller en handske, der ikke passer, skal du sige det til din leder eller arbejdsmiljørepræsentanten med det samme. Udstyret skal ud af drift, til det er i orden.

“Personlige værnemidler er sidste led i rækken af sikkerhedsforanstaltninger.”

— Arbejdstilsynet: Personlige værnemidler

En handske gør ikke et farligt arbejde sikkert. Den gør skaden mindre, hvis noget går galt. Derfor er det første spørgsmål altid: kan vi lave det her på en måde, hvor stoffet slet ikke når hånden?