Spring til indhold
Discebo
Log ind
Sikkerhed/Mejerist

Sikkerhed for mejerist

På et mejeri løber der mælk i det ene rør og kogende lud i det næste — og rørene ser fuldstændig ens ud. Du åbner tanke, kobler slanger og rækker ind i maskiner, der starter af sig selv, når programmet siger til. Det meste af det farlige sker under rengøringen, ikke mens der køres mælk. Og du står der tit om natten, hvor I er få på gulvet.

34 moduler · 299 min · 694 spørgsmål

Tag sikkerhedsprøven→

Det der går galt

De farer der er dine

  • Kan dræbe

    Du besvimer inde i tanken og bliver kvalt.

    Du kravler ind gennem mandehullet i en mælketank, et lukket ostekar eller en pulver-silo for at se efter eller gøre rent. Luften derinde kan være uden ilt — kvælstof eller kuldioxid ligger tilbage, eller rengøringsmidlet damper af.

    Sådan undgår du det

    Gå aldrig ind uden en aftale, der er lavet færdig først. Luk og lås alle rør til tanken, blæs frisk luft ind, mål ilten med en måler der giver alarm, tag sele og line på koblet til ophalingsgrej over lugen — og hav en vagt ved lugen, som holder kontakt og aldrig selv går ind.

  • Kan dræbe

    Maskinen starter, mens din hånd er inde i den, og river den med.

    Der sidder en karton fast i fylderen, eller du skal skrabe ostekorn af omrøreren. Anlægget står stille, men programmet er kun på pause — det kører videre af sig selv, når timeren løber ud.

    Sådan undgår du det

    Sluk på hovedafbryderen, lås den af, og hæng dit eget skilt på, før du åbner en luge eller rækker ind. Nødstoppet er ikke nok: det stopper ikke et program, og det redder ikke en hånd, der allerede er inde i maskinen.

  • Kan dræbe

    Du trækker ammoniak fra køleanlægget ned i lungerne.

    Der er en skarp, stikkende lugt i kølerummet eller ved maskinrummet. En pakning eller en kobling på køleanlægget er utæt, og gassen samler sig i rummet.

    Sådan undgår du det

    Gå ud med det samme, væk fra lugten, og luk døren efter dig. Slå alarm og få folk væk. Gå aldrig ind for lige at kigge — kun folk med luftforsynet åndedrætsværn må ind i skyen.

  • Varigt mén

    Varm lud sprøjter op i ansigtet, og du mister synet på det ene øje.

    Du løsner en kobling, en ventil eller et mandehul, mens CIP-kredsen stadig står under tryk med varm lud eller syre. Eller du hælder koncentrat om og får det op i ansigtet.

    Sådan undgår du det

    Vent til panelet melder programmet færdigt, og kredsen er skyllet, kølet af og trykløs. Stil dig til siden for koblingen, aldrig foran den. Tætsluttende briller eller visir på, før du løsner det første beslag. Hæld altid koncentratet i vandet — aldrig vand i koncentratet.

  • Varigt mén

    Damp og kogende vand rammer din arm, og huden går af.

    Du åbner en dampventil, kobler en slange af et varmt kar eller løsner et rør ved pasteuren, mens der stadig er tryk og kondensat i det.

    Sådan undgår du det

    Luk for dampen, og lad anlægget køle af. Tøm slangen og få trykket af, før du kobler den fra. Rammer det dig alligevel: køl med lunkent vand i mindst 20 minutter — aldrig med is.

  • Varigt mén

    Du skrider på gulvet og slår baghovedet i flisen.

    Der ligger spildt mælk, valle, fedt og sæbevand omkring karret og fylderen. Værst når du bærer en kasse foran dig og ikke kan se, hvad du træder i.

    Sådan undgår du det

    Tør spild op med det samme — vent ikke til vagten er slut. Skrab vandet i afløbet efter hver skylning. Brug skridsikkert værnefodtøj, og bær kun det, du kan se hen over.

  • Varigt mén

    Din hørelse forsvinder, og tinnitusen bliver ved.

    I fylderen, pakkeriet og ved CIP-pumperne skal du hæve stemmen for at blive hørt. Sådan er det hele vagten, ikke bare i ti minutter.

    Sådan undgår du det

    Tag høreværnet på fra første minut, hvor der larmer så meget — ikke når ørerne begynder at synge. Vælg et værn, der lander på 70-80 dB(A) inde under koppen, så du stadig kan høre pallevognen og alarmerne. Tager du det af en time i løbet af dagen, ryger det meste af beskyttelsen.

  • Varigt mén

    Ryg og skulder holder op med at kunne holde til en vagt.

    Du løfter ostemadrasser, pulversække og fyldte kasser fra bunden af en palle og op over skulderhøjde, mange gange i timen, tit med en vridning i ryggen.

    Sådan undgår du det

    Tag hjælpemidlet frem først — løftebord, vogn, palleløfter. Løft mellem knæ og skulder og tæt på kroppen. Vend fødderne, vrid aldrig. Er du under 18, skal du holde dig under 12 kg.

  • Sygefravær

    Dine hænder revner, og du får eksem, der ikke går væk.

    Hænderne er våde eller pakket ind i tætte handsker det meste af vagten — skyl, syrebad, kolde produkter, vask mellem hver opgave.

    Sådan undgår du det

    Tør hænderne helt, hver gang handskerne kommer af. Skift til tørre handsker, når de bliver klamme indeni. Smør fedtcreme efter arbejdet og i pauserne — aldrig creme ind under handsken før arbejdet. Kig på dine hænder hver uge, og sig til, når huden begynder at revne.

Dit værnemiddel-sæt

  • Tætsluttende beskyttelsesbriller

    EN 166

    Hver gang du kobler CIP-slanger, åbner ventiler efter rengøring, blander kemi eller spuler. Skal være mærket 3 (væskesprøjt) — en almindelig sikkerhedsbrille med sidebeskyttelse holder ikke stænk ude. Hælder du koncentrat om eller arbejder over hovedhøjde, tager du en ansigtsskærm oven på brillerne, ikke i stedet for

  • Kemikaliebeskyttelseshandsker

    EN ISO 374-1

    Ved al kontakt med CIP-kemi og desinfektionsmidler. Slå materialet op i punkt 8 i sikkerhedsdatabladet, og skift handsken efter gennembrudstiden — ikke efter hvordan den ser ud

  • Kemikalieforklæde eller -dragt

    EN 13034 (type 6)

    Når du blander eller hælder koncentrat om, og når du spuler i nærheden af åbne kar

  • Skridsikkert værnefodtøj

    EN ISO 20345

    Hele vagten i produktionen. Tåkappen skal kunne tage et slag på 200 joule, og sålen skal kunne holde på et vådt flisegulv

  • Høreværn

    EN 352

    I fylder, pakkeri og maskinrum. Sigt efter 70-80 dB(A) under koppen, så du stadig kan høre kald og alarmer

  • Gasmåler med alarm

    Før og under alt arbejde inde i tank, silo og lukket kar. Måleren skal med ind — den må ikke stå oppe på kanten

  • Helkropssele med redningsline og ophalingsgrej

    EN 361 (sele) + EN 354/EN 355 (line)

    Ved al indstigning i tank og silo, så du kan trækkes op udefra uden at nogen går ind efter dig

  • Øjenskyl og nødbruser

    Skal stå der, hvor lud og syre håndteres, og kunne nås uden låste døre. Skyl mindst 15 minutter, og bliv ved under transporten til lægen

Papirer du skal have

  • Oplæring og instruktion i den konkrete kemi og det konkrete anlæg

    Alle der arbejder med CIP-kemi, desinfektion og procesanlæg — også elever, vikarer og nyansatte

    Arbejdsmiljøloven § 17; bek. om arbejdets udførelse; bek. om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser) · Skal gentages ved nyt produkt, ny metode, nyt anlæg eller efter et uheld

  • Oplæring i arbejde i lukkede rum, tanke og siloer

    Alle der stiger ind, alle der står vagt ved lugen, og den der leder arbejdet

    Bek. om arbejdets udførelse (oplæring og instruktion) · Der findes ikke et lovpligtigt nationalt certifikat, men oplæring, instruktion og øvelse i redning er et krav. Gentag den, hver gang holdet skifter

  • Hygiejnekursus godkendt af Fødevarestyrelsen

    Personale der håndterer ikke-emballerede fødevarer i virksomheder omfattet af kravet

    Fødevarestyrelsens regler om hygiejnekursus (autorisationsbekendtgørelsen) · Kravet afhænger af virksomhedstypen og af, om personalet har en relevant fødevareuddannelse — tjek den aktuelle regel med din arbejdsgiver

  • Førstehjælp

    Mindst én på hvert hold der arbejder i lukkede rum eller alene — altså også natholdet

    Kravet om et tilstrækkeligt førstehjælpsberedskab følger af arbejdsmiljøloven · Genopfriskning anbefales hvert år, når I arbejder med kvælnings- og skoldningsrisiko

Særligt for dette fag

§Rengøringen er den farligste del af dagen

Når produktionen stopper, starter CIP. De samme rør, du lige har kørt mælk igennem, bliver fyldt med varm lud og bagefter med syre — og anlægget kører selv. Et rustfrit rør ser ens ud, om der står mælk, vand, lud eller syre i det, for luden er lige så klar som vand. Stol på ventilstillingen og på panelet, ikke på hvad du regner med er i røret.

  • 01Tjek på panelet, at programmet er meldt færdigt — ikke bare at pumpen står stille.
  • 02Få kredsen skyllet efter, kølet af og trykløs, før du rører ved en kobling.
  • 03Luk og lås ventilerne ind til kredsen, så naboprogrammet ikke sender lud ind i det rør, du står med.
  • 04Stil dig til siden for koblingen, aldrig lige foran den.
  • 05Briller eller visir på, før du løsner det første beslag.
Fig. Den forkerte og den rigtige måde at bryde en CIP-kobling på.

§Tanke, siloer og lukkede kar er lukkede rum

En mælketank, en pulver-silo og et lukket ostekar har én vej ind og én vej ud. Luften derinde kan være uden ilt, uden at der er noget at se eller lugte: kvælstof eller kuldioxid kan ligge tilbage, rengøringsmiddel kan dampe af, og et rør kan sende lud ind, mens du ligger derinde. Du besvimer, før du når hen til lugen — og de fleste dødsulykker i tanke rammer den, der sprang ind for at hjælpe.

  • 01Alle rør ind til tanken er lukket og låst — helst fysisk koblet fra, ikke bare stillet på «lukket».
  • 02Der er blæst frisk luft ind, og der bliver ved med at komme luft ind, mens du er derinde.
  • 03Ilten er målt med en måler, der giver alarm, og måleren følger med ind.
  • 04Du har sele og line på, koblet til ophalingsgrej over lugen.
  • 05Der står en vagt ved lugen, som har kontakt med dig hele tiden.
  • 06Vagten går aldrig selv ind. Sker der noget: ring 112, træk op udefra.
Fig. Hvad der skal være på plads ved mandehullet, før første mand går ind.

§Mælkepulver kan eksplodere

Et fad pulver brænder dårligt. Det samme pulver hvirvlet ud i luften i tørretårnet, ved sigten eller når en sæk tømmes, kan antænde og eksplodere. Blæs derfor aldrig rent med trykluft — så laver du selv skyen. Sug op eller tør op, hold pulverlag væk fra rør og lamper, og hold åben ild, gnister og uegnet elværktøj ude af de områder, der er markeret som zoner. Den første eksplosion er sjældent den værste: den ryster det liggende støv op og fyrer den næste af.

§Nat, alene og få folk på gulvet

Mejeriet kører, når mælken kommer ind — også om natten og i weekenden. Om natten er I få, og hjælpen er længere væk. Aftal faste tider, hvor du melder dig, hvem der venter på det opkald, og hvad de gør, hvis du ikke melder dig. En telefon i lommen er ikke en plan, hvis ingen sidder og venter på den. Indstigning i tank, arbejde med lud og syre og arbejde oppe på tanktoppen laver du ikke alene.

Grundlag og ansvar

APV og arbejdsmiljøorganisationen7 minDu kan finde firmaets APV, du ved hvem du siger til, og du ved hvad der skal ske efter en ulykke.Dit ansvar — og din ret til at sige fra8 minDu kan sige fra på en måde der virker — og du ved præcis hvem du går til, når ingen gør noget.Når ulykken er sket7 minDu ved hvem der skal ringes til, hvad der skal skrives ned, og hvornår fristen løber ud.Sådan vurderer du en risiko8 minDu kan tage en hvilken som helst opgave og vælge løsningen ovenfra: fjern faren, skærm den af, organisér arbejdet — værnemidlet er sidst.

Værnemidler

Værnemidler — grundreglerne8 minEfter modulet ved du, hvem der betaler, hvad du skal kigge efter på mærket, og hvornår et værnemiddel overhovedet er svaretFodtøj og arbejdstøj6 minDu kan se på en sko og på et sæt tøj, om det stadig beskytter dig — og du ved, hvad der skal væk, før maskinen starterHandsker og hud8 minDu kan vælge handsken efter faren, skifte den i tide og se på dine egne hænder, når noget er galt.Hjelm og hovedværn6 minDu kan se på en hjelm, om den stadig kan bruges — og du ved, hvor på pladsen den skal påHøreværn og støj9 minDu kan kende de tre støjgrænser, vælge et høreværn der passer til larmen, og sætte det rigtigt påØjenværn7 minEfter modulet kan du vælge det rigtige øjenværn til opgaven, læse mærkningen på glas og stel, og skylle rigtigt hvis der ryger noget i øjet.Åndedrætsværn10 minDu kan vælge det rigtige værn til luften du står i — og se på et sekund om det sidder tæt

Fysiske farer

Arbejde i højden10 minDu kan se på en kant, et hul og et tag, om der må arbejdes — og hvad der mangler, før du går opArbejdsstillinger og gentaget arbejde9 minDu kan se hvornår en stilling eller en bevægelse slider dig ned — og hvad du laver om, før smerten kommerElsikkerhed for alle9 minDu kan kende en farlig ledning, teste din HPFI og hjælpe en der har fået strøm igennem sig — uden selv at blive nummer toLukkede rum, brønde og tanke10 minDu kan måle luften, sætte vagt og ophalingsgrej op — og hente en kollega op uden selv at gå nedLøfteteknik og tunge byrder10 minDu kan se på et løft, om det er grønt, gult eller rødt — og du ved, hvad du gør ved det, før du tager fatMaskinsikkerhed11 minDu kan tjekke en maskine før du starter, kende forskel på afskærmning og nødstop, og gøre maskinen strømløs før du stikker hånden indSkarpt håndværktøj6 minDu kan styre hvor kniven ender, hvis den skrider — og du kan se på et værktøj, om det skal ud af brug.Snublen, fald og skoldning8 minDu rydder vejen, tørrer spildet op og køler et brandsår rigtigt — og du ved, hvornår der skal læge tilStiger og skamler7 minDu kan se på en opgave, om den må laves fra en stige — og du ved, hvordan stigen skal ståTryk, gas og højtryk8 minDu sikrer flasken, tømmer slangen for tryk og ved, hvorfor en usynlig stråle kan sende dig på operationsbordetVarme, kulde og vejr7 minDu kan se hedeslag og nedkøling på en kollega i tide — og du ved, hvornår vejret lukker arbejdet i højden

Stoffer og materialer

Kemi: mærkning og datablade12 minDu kan læse et faremærke, finde svaret i databladets 16 punkter og selv afgøre, hvad et ukendt produkt kræver.Smitte og hygiejne10 minDu kan vaske hænder rigtigt, handle på en stikskade i tide og kende de smittestoffer, dyr, mad, skimmel og spildevand kan give dig.Støv og udsugning11 minDu kan sætte udsugningen rigtigt op, vælge den rigtige støvsuger og maske — og vide hvorfor masken kommer sidst

Når ulykken sker

Brand og evakuering10 minDu kan vælge den rigtige slukker, gøre tingene i den rigtige rækkefølge og finde vejen ud, før røgen tager den fra dig.Førstehjælp ved skader11 minDu kan standse en kraftig blødning, køle et brandsår rigtigt, skylle et øje og se chok i tide.Livreddende førstehjælp12 minDu kan handle i den rigtige rækkefølge, give hjerte-lunge-redning og bruge en hjertestarter, før ambulancen er fremme.Eksplosiv atmosfære (ATEX)9 minDu kan se hvornår luften selv kan brænde, kende zonerne, og arbejde uden at være tændkilden.

Mennesket og arbejdspladsen

Psykisk arbejdsmiljø9 minKend de seks belastninger, sig fra i tide, og vid hvem du går til, når arbejdsmængden, beskederne eller tonen skader digAlenearbejde7 minKend de opgaver der aldrig må laves alene, og lav en aftale så nogen opdager det, hvis du ikke melder dig.Gravid på arbejdet8 minDu ved, hvornår du skal sige det, hvad der skal fjernes fra dit arbejde, og hvad du har krav på, hvis det ikke kan fjernes.Nat- og skifteholdsarbejde7 minFå søvn nok, se din egen træthed i tide, og kend de regler der gælder, når arbejdet ligger uden for dagtimerne.Under 18 på arbejde8 minDu kan se på en opgave, om du må lave den — og hvad der skal være på plads, før du går i gang.

Regn det ud

Værktøjer der hører til sikkerheden

Kilder

Sikkerhedsprøven

30 spørgsmål — 24 rigtige for at bestå

Spørgsmålene trækkes tilfældigt fra hele dit kursus, så prøven er ny hver gang. Er du logget ind, kan din underviser se resultatet.

Start prøven→

Kurset og prøven er ikke et lovpligtigt kursus. De erstatter ikke stilladsuddannelsen, epoxykurset, certifikatet til varmt arbejde, truck- eller kranbeviset, eller et førstehjælpsbevis — de skal tages hos en godkendt udbyder. Se hvilke papirer dit fag kræver under «Papirer du skal have» ovenfor.