Arbejde i højden

De fleste fald sker ikke fra en kran eller et højhus. De sker fra andet stilladsdæk, fra kanten af et fladt tag eller ned gennem et ovenlys, der lå under sneen.

Et fald tager under et sekund. Du når ikke at gribe fat. Du når ikke at tænke. Derfor skal sikringen stå der, før du går op.

Modulet her handler om det, der holder dig oppe: rækværket, dækslet over hullet og den beslutning, du tager, inden du sætter foden på stigen.

§Reglen: sikr fra 2 meter

Skal du arbejde 2 meter over det underlag, du kan falde ned på, skal der sikres mod nedstyrtning.

Mål højden ned til det, du lander på — ikke til det gulv, du står på. Står du på et dæk 1,5 meter oppe, men der er et åbent hul ved siden af dig ned i kælderen, så er faldhøjden hele vejen ned.

Under 2 meter kan også være for farligt

Er faldet ekstra farligt, skal du sikre uanset højden. Så tæller reglen om 2 meter ikke.

• 01Fald ned i vand
• 02Fald ned på armeringsjern, spidse pæle eller skarpt affald
• 03Fald ned i en maskine, der kører
• 04Fald ud i trafikken
• 05Fald fra ladet eller bagsmækken ned på beton

Halvanden meter ned på en græsplæne er noget andet end halvanden meter ned på armeringsjern. Er du i tvivl, så sikr.

§Rækkefølgen: hvad vælger I først?

Sikringen vælges i en fast rækkefølge. Den starter ikke med selen.

• 01Først: kan arbejdet laves nede på jorden? Saml elementet på pladsen og hejs det op bagefter.
• 02Dernæst: sæt kollektiv sikring op — rækværk, stillads, lift eller net. Den beskytter alle, der er deroppe.
• 03Til sidst: personlig faldsikring med sele. Kun når intet af det andet kan lade sig gøre.

Forskellen er, hvem der bliver beskyttet. Et rækværk beskytter også ham, der lige skal hente en skruemaskine. En sele beskytter kun den, der huskede at tage den på og klipse sig fast.

“Kollektive sikkerhedsforanstaltninger frem for individuelle sikkerhedsforanstaltninger.”

— De generelle forebyggelsesprincipper, bilag 1 til bekendtgørelsen om arbejdets udførelse

§Rækværket har tre streger

Et rækværk er ikke bare en stang. Der skal tre lister til. Hver af dem stopper sin egen ulykke.

Fodlisten er ikke til for din skyld. Den er til for dem, der går nedenunder.

Mangler knælisten, er rækværket ikke i orden. Mange fald fra stillads sker ved, at en mand glider ud under håndlisten på et vådt dæk.

Zonen nedenunder

Alt, hvad du taber, falder ned et sted. En hammer fra et dæk uden fodliste rammer lige så hårdt som en mursten.

Spær af nedenunder, eller sæt skærm op. Og tag hjelm på — også når du bare går forbi under stilladset.

§Hul i dækket: bær, fastgør, mærk

Et hul i et dæk eller et tag skal dækkes til. Tildækningen skal kunne tre ting.

• 01Bære en voksen mand og hans grej
• 02Være skruet eller klodset fast, så den ikke kan skride
• 03Være mærket, så den næste kan se, at der er hul under

Skriv HUL på pladen med tusch eller spray. Ham, der kommer i morgen tidlig, ved ikke det, du ved i dag.

Et løst stykke krydsfiner over et hul er ikke en tildækning. Det er en fælde. Det skrider, når nogen træder på kanten af det.

Det samme gælder trappehuller, elevatorskakte og installationsskakte. De skal være dækket eller spærret af — også efter fyraften, hvor ingen holder øje.

§Tage: en vinkel og to grænser

På tagfladen gælder egne regler. Det afgørende er, hvor stejlt taget er. Grænsen går ved 15 grader.

Fladt tag — hælder under 15 grader

Her skal der rækværk eller noget lige så godt langs kanten, når tagkanten er mere end 3,5 meter over underlaget.

Kan du holde dig mindst 2 meter fra kanten hele tiden, må du i stedet sætte en tydelig og holdbar markering op. Markeringen skal kunne holde til vejr og vind hele dagen. En løs snor, der flytter sig, tæller ikke.

Skråt tag — hælder 15 grader eller mere

Her gælder de almindelige 2 meter. Grunden er enkel: på et skråt tag glider du. Du når ikke at gribe fat, og du stopper først ved tagfoden.

Brug tagstiger eller taglægter, så du har fodfæste. Og sæt et stillads med rækværk ved tagfoden, så der er noget at blive stoppet af.

Er der huller eller gennemføringer i taget, skal der rækværk, skærm eller net op, når man kan falde 2 meter ned.

§Taget, der ikke kan bære

Nogle tagflader holder ikke til en person. De ser solide ud. Det er præcis derfor, de er farlige.

• 01Ovenlys og lyskupler
• 02Gamle eternitplader
• 03Lysplader og tagpapplader på haller
• 04Tagflader, der er blødt op af vand eller råd

Sne og støv skjuler et ovenlys fuldstændigt. Folk er gået lige ned gennem et ovenlys, de aldrig så.

Løsningen er ikke at gå forsigtigt. Brug gangbroer, der fordeler vægten. Dæk ovenlysene med et fastskruet låg, eller spær dem af. Hæng sikkerhedsnet op under spærene.

§Når rækværk ikke kan lade sig gøre

Nogle gange kan kollektiv sikring ikke sættes op. Det gælder fx under montage af en tagkonstruktion, hvor der endnu ikke er noget at sætte rækværket på. Så er personlig faldsikring sidste udvej.

Skal udstyret kunne standse et frit fald, skal der en helkropssele til. Et støttebælte om livet er ikke faldsikring. Falder du i et bælte, tager ryggen hele rykket.

Ankerpunktet skal sidde højere end dig og kunne optage mindst 12 kN — cirka 1.200 kg. En tagrende, et ventilationsrør eller en stilladsfodliste holder ikke til det.

Der skal også være frit rum under dig. Med en 2 meter line og falddæmper skal der typisk være omkring 6 meter frit under ankerpunktet, før udstyret har bremset dig helt. Er der kun 4 meter ned til betonen, rammer du gulvet, selvom udstyret virker.

§Redningen skal ligge klar, før nogen går op

Bruger I udstyr, der kan standse et fald, skal I have en plan for at få en hængende person ned igen. At standse faldet er kun det halve arbejde.

Hænger man stille i en sele, klemmer benremmene blodet af i benene. En hængende person skal ned hurtigst muligt. Planlæg for minutter — ikke for at stå og vente på, at redningsberedskabet kommer frem.

Præcise tidsgrænser er omdiskuterede i forskningen, og de står ikke i reglerne. Kravet er planen: hvem gør hvad, hvor ligger nedfiringsgrejet, og hvem har prøvet at bruge det.

Ring 1-1-2. Få personen ned. Læg vedkommende ned.

§Vejen op — og hvem der må ændre den

Et stillads skal have rækværk hele vejen rundt, tætte dæk uden huller og opgang indvendigt. Skiltet ved opgangen fortæller, om stilladset er frigivet til brug.

Mangler der et dæk eller en knæliste, må du ikke selv flytte eller fjerne dele. Det skal en stilladsopstiller gøre.

Skal der arbejdes i mere end 3 meters højde fra stilladset, kræver opstillingen den særlige stilladsuddannelse. Det er derfor, du ikke bare må pille i en andens stillads.

En stige er en vej op og til korte ærinder. Du må normalt ikke arbejde fra en stige højere end 5 meter, målt fra underlaget op til det trin, du står på. Og du må ikke komme nærmere toppen end tredjeøverste trin.

I en bomlift skal du bruge sele med kort line i liftens eget ankerpunkt — kurven kan slynge dig ud, hvis bommen rammer noget. I en sakselift står du bag rækværket, og der bruges normalt ikke sele. Følg brugsanvisningen for netop den lift.

§Vejret kan lukke arbejdet

Blæst, is, sne og regn gør tage og stilladsdæk livsfarlige. Et vådt stilladsdæk er glat som sæbe.

Stands arbejdet i højden, når vinden nærmer sig den grænse, der står i brugsanvisningen for liften eller stilladset. Grænsen står i papirerne. Gæt den ikke.

Ryd sne og is væk, før nogen går op. Husk, at sneen kan skjule både et ovenlys og et hul.

§Før du går op

Du skal have instruktion, før du bruger faldsikringsudstyr. Arbejdsgiveren skal lære dig det — ikke bare række dig grejet.

Har du ikke fået det at vide, så spørg. Det er ikke pinligt at spørge. Det er pinligt at hænge i en sele, uden at nogen ved, hvordan du kommer ned.

• 01Er kanten sikret hele vejen rundt?
• 02Er alle huller dækket, fastgjort og mærket?
• 03Er dækket helt, tørt og ryddet?
• 04Kan taget bære — og hvor må jeg gå?
• 05Er der fodliste, eller er der spærret af nedenunder?
• 06Bruger vi sele: hvor hægter jeg mig fast, og hvor meget er der frit under mig?
• 07Hvem henter mig ned, hvis jeg kommer til at hænge?

Kan du ikke svare på dem alle, skal du ikke op endnu. Sig det højt til din formand eller din arbejdsmiljørepræsentant.