Spring til indhold
Discebo
Log ind
Sikkerhed/Gartner

Sikkerhed for gartner

Du arbejder udenfor hele året, og pladsen skifter hver dag. Den samme uge kan indeholde en rende til dræn, en motorsav i et træ, en palle kantsten og en tur i rabatten med kratrydderen. Farerne kommer derfor ikke fra én maskine, men fra at opgaven skifter hurtigere end sikringen når at følge med. Derfor skal du kunne se faren i den opgave, du står med lige nu.

41 moduler · 366 min · 827 spørgsmål

Tag sikkerhedsprøven→

Det der går galt

De farer der er dine

  • Kan dræbe

    Renden skrider sammen om dig, og jorden holder dig fast, så du ikke kan trække vejret.

    Når du ligger i en rende og lægger drænrør, sætter en brønd eller graver til et fundament under en støttemur.

    Sådan undgår du det

    Afstiv siderne, eller grav dem skrå med anlæg. Hold opgravet jord, sten og maskiner væk fra kanten. Stil en stige ned, før første mand går ned — og se renden efter igen efter regn, frost og tø.

  • Kan dræbe

    Saven kaster op i dit ansigt, eller grenen falder ned over dig.

    Når du beskærer eller fælder med motorkædesav — især når du saver med spidsen af sværdet eller rækker op over skulderhøjde.

    Sådan undgår du det

    Tag kurset først. Sav med den nederste del af sværdet, hold begge hænder på med tommelfingeren hele vejen om håndtaget, og sav aldrig over skulderhøjde og aldrig alene. Test kædebremsen hver dag, før du starter.

  • Kan dræbe

    Bilen rammer dig bagfra, mens du står med ryggen til.

    Når du klipper rabat, tømmer affaldskurve, beskærer vejtræer eller salter og rydder sne på en vej med kørende trafik.

    Sådan undgår du det

    Stå så du kan se bilerne komme — arbejd aldrig med ryggen mod trafikken. Tag reflekstøj på efter farten på de biler der kører forbi, og sæt afmærkningen op i kørselsretningen efter en godkendt plan.

  • Kan dræbe

    Du rammer et strømkabel eller en gasledning med spaden, boret eller graveskovlen.

    Når du sætter hegnsstolper, graver plantehuller til træer, lægger dræn eller trækker vandingsslanger ned i jorden.

    Sådan undgår du det

    Hent ledningsoplysninger i LER, før spaden går i jorden. Grav i hånden når du nærmer dig en kendt ledning. Rammer du en gasledning: stop, evakuér, ingen gnister, ring 112 og til gasselskabet.

  • Varigt mén

    Kratrydderen slynger en sten op i dit øje eller i benet på en forbipasserende.

    Når du rydder græs og ukrudt langs kantsten, hegn, skilte og i skrænter, hvor der ligger grus og skår i græsset.

    Sådan undgår du det

    Gå området igennem og saml sten og skrald op, før du starter. Tag visir og tætsluttende briller på, og stop maskinen når nogen kommer forbi — vent til de er væk.

  • Varigt mén

    Ryggen holder op, og du kan ikke rette dig op om morgenen.

    Når du løfter kantsten, fliser, sække med muld og gødning, og rodklumper på træer — tit rakt ud over en rendekant eller ned fra et lad.

    Sådan undgår du det

    Hold byrden ind til kroppen, og sæt den ned i stedet for at række ud. Kør stenene frem med tromlesæk, sækkevogn eller minilæsser, og brug stenklo eller sugekop til de store. Vend fødderne — vrid aldrig.

  • Varigt mén

    Du mister hørelsen, og fingrene bliver hvide og følelsesløse.

    Efter mange sæsoner med kratrydder, plæneklipper, flishugger, pladevibrator og motorsav — skaden mærker du først, når den ikke kan laves om.

    Sådan undgår du det

    Tag høreværn på, før du starter maskinen, og lad det sidde hele tiden. Skift mellem maskinarbejde og andre opgaver i løbet af dagen, hold hænderne varme, og vælg maskiner med lave vibrationstal.

  • Varigt mén

    Solen giver dig varige hudskader og forhøjet risiko for hudkræft.

    Efter år med hele arbejdsdage udendørs fra april til september — nakken, ørerne, næsen og underarmene får mest.

    Sådan undgår du det

    Brug kasket eller hjelm med nakkeklap og hold ærmerne nede. Læg de opgaver, hvor du står frit i solen, uden om midt på dagen når det er muligt, og smør de steder tøjet ikke dækker.

  • Sygefravær

    Du får sprøjtemiddel eller gødningsstøv på huden og ned i luftvejene.

    Når du blander koncentratet, fylder tanken, renser dyser eller går tilbage ind i et areal, du lige har sprøjtet.

    Sådan undgår du det

    Slå op i punkt 8 i sikkerhedsdatabladet, før du åbner dunken, og brug præcis de handsker og det åndedrætsværn der står. Bland altid udenfor i medvind fra dig selv, og vask hænder og ansigt før du spiser og ryger.

Dit værnemiddel-sæt

  • Skovhjelm med visir og høreværn

    EN 397 (hjelm), EN 1731 (nettevisir), EN 352 (høreværn)

    Altid ved motorkædesav og kratrydder — også ved «bare lige én gren»

  • Skærehæmmende benbeskyttelse (savbukser)

    EN ISO 11393-2

    Altid ved motorkædesav. Bukser med hul eller olie i skal kasseres — så virker de ikke længere

  • Sikkerhedsstøvler S3

    EN ISO 20345

    Hver dag på pladsen — tåkappe mod kantsten og sømværn mod søm i nedbrudt træ. Ved kædesav skal støvlen desuden have skærebeskyttelse på vristen

  • Reflekstøj

    EN ISO 20471

    Ved alt arbejde ved kørende trafik: klasse 1 op til ca. 30 km/t, mindst klasse 2 mellem ca. 30 og 60 km/t, klasse 3 over ca. 60 km/t. En åben jakke tæller ikke

  • Tætsluttende beskyttelsesbriller

    EN 166

    Ved kratrydder, hækkeklipper, flishugger og skæring i sten. Skal være mærket 3, når du blander eller sprøjter — så holder de væskesprøjt ude

  • Støvmaske FFP3

    EN 149

    Når du skærer i betonsten, fliser og kantsten — støvet indeholder kvarts. Masken slutter kun tæt på et glatbarberet ansigt

  • Arbejdshandsker

    EN 388

    Ved sten, grus, torne og rodklumper. Handskerne AF ved roterende værktøj — de gribes og trækker hånden ind. Ved sprøjtemidler skal handsken vælges efter punkt 8 i databladet, ikke efter hvad der ligger i bilen

Papirer du skal have

  • Autorisation/sprøjtecertifikat til bekæmpelsesmidler

    Den der erhvervsmæssigt køber og udbringer professionelle bekæmpelsesmidler — gartnere, anlægsgartnere og greenkeepere

    Miljøministeriets regler om autorisation til erhvervsmæssig anvendelse af bekæmpelsesmidler · Skal fornyes med opfølgningskursus — tjek Miljøstyrelsens aktuelle frist

  • Motorsavskursus (fx AMU «Personlig sikkerhed ved arbejde med motorkædesav»)

    Alle der bruger motorkædesav i arbejdet

    Bekendtgørelsen om anvendelse af tekniske hjælpemidler (særlig fare kræver særlig uddannelse); AT-vejledning B.5.1.1 · Ingen fast udløbsdato, men arbejdsgiveren skal kunne dokumentere uddannelsen

  • Vejen som arbejdsplads — Certifikat (AMU)

    Alle der sætter op, ændrer eller tager ned af afmærkning ved vejarbejde, og som færdes i arbejdsområdet på offentlig vej — også når opgaven kun er at klippe rabatten

    AMU-uddannelse; bygherrekrav på statsvejnettet og tilsvarende vejarbejder · 5 år

  • Teleskoplæsseruddannelse / gaffeltruckcertifikat (B-certifikat)

    Førere af teleskoplæsser eller gaffeltruck — typisk når paller med sten, muld og planter skal af og på

    Bekendtgørelsen om arbejdsmiljøfaglige uddannelser · Certifikat uden udløb; firmaet skal stadig lære dig op i den konkrete maskine og plads

  • Kranførercertifikat

    Førere af kran med løftemoment over 8 tonmeter — fx lastbilkranen der sætter store træer og granitsten af

    Bekendtgørelsen om arbejdsmiljøfaglige uddannelser · Certifikat; kræver bestået prøve og helbredsmæssig egnethed

  • Oplæring og instruktion i den konkrete maskine

    Alle — også erfarne — når der kommer en ny maskine eller en ny opgave

    Arbejdsmiljøloven § 17 og bekendtgørelsen om arbejdets udførelse § 18 · Skal gentages ved ændringer i maskine eller arbejdsmetode og efter lang tids pause

Særligt for dette fag

§Året er din risikokalender

SæsonDet du er i gang medFaren der topper
ForårJordarbejde, plantehuller, dræn, sprøjtning og gødskningKabler og ledninger i jorden, kemi på hud og i luftvejene
SommerKlipning, hæk, kratrydder, vanding, belægningSol i nakken hele dagen, larm, sten der kastes ud, knæene i sættelaget
EfterårBeskæring, flishugning, løvarbejde, plantningMotorsav og kast, hænder i flishuggeren, vådt og glat underlag
VinterVintertjeneste, saltning, snerydning, træfældningMørke, is, alenearbejde før daggry, biler der ikke kan nå at bremse

§Før spaden går i jorden

Du skal hente ledningsoplysninger i Ledningsejerregistret (LER), før du graver — det gælder også en hegnsstolpe og et plantehul til et træ. Når du nærmer dig en kendt ledning, graver du i hånden. Rammer du alligevel en gasledning: stop, evakuér, lav ingen gnister, ring 112 og til gasselskabet.

Fig. Den ledning du ikke kan se, ligger der stadig.

§Renden skal holde, mens du ligger i den

  • 01En kubikmeter jord vejer 1,5-2 tons. Den behøver ikke falde langt for at holde dig fast.
  • 02Lodrette sider skal afstives, eller siderne skal graves skrå med anlæg. Hvor stejlt du må grave, afhænger af jordbunden — spørg en der kan bedømme den, og gæt aldrig.
  • 03Opgravet jord, sten, paller og maskiner skal væk fra kanten. Vægten tæt på kanten er selve det, der presser siden ind.
  • 04Stigen eller rampen skal stå der, før første mand går ned, og rage op over kanten.
  • 05Efter regn, frost og tø ses renden efter igen. Åbne brønde og render dækkes af eller spærres med rækværk — en kegle er ikke en afspærring.
Fig. Sådan skrider siden — og sådan holder den.

§Saven, kratrydderen og flishuggeren

  • 01Motorkædesav kræver kursus, før du rører den. Arbejdsgiveren skal kunne dokumentere det.
  • 02Test kædebremsen hver dag: håndbeskyttelsen slås frem, og kæden skal stoppe med det samme. Gør den ikke det, bruges saven ikke.
  • 03Rører den øverste del af sværdspidsen ved træet, kastes saven op mod dit ansigt på et splitsekund. Sav med den nederste del, og hold saven tæt på kroppen.
  • 04Sav aldrig over skulderhøjde og aldrig alene. Aftal med en kollega hvor du er, og at du melder tilbage.
  • 05Gå arealet igennem for sten, skrald og skjulte kantsten, før kratrydderen starter — den slynger ud det, den rammer.
Fig. Hele pakken på — hver gang, også til én gren.

§Kantsten, fliser og plantesække

Hvor langt fra kroppenØvre grænseSådan ser det ud i haven
Tæt ved kroppen50 kgSækken holdt ind mod maven
Underarmsafstand30 kgKantstenen løftet med albuerne ind til siden
3/4 armsafstand15 kgFlisen rakt ud over rendekanten eller ned fra ladet

Grundlag og ansvar

APV og arbejdsmiljøorganisationen7 minDu kan finde firmaets APV, du ved hvem du siger til, og du ved hvad der skal ske efter en ulykke.Dit ansvar — og din ret til at sige fra8 minDu kan sige fra på en måde der virker — og du ved præcis hvem du går til, når ingen gør noget.Når ulykken er sket7 minDu ved hvem der skal ringes til, hvad der skal skrives ned, og hvornår fristen løber ud.Sådan vurderer du en risiko8 minDu kan tage en hvilken som helst opgave og vælge løsningen ovenfra: fjern faren, skærm den af, organisér arbejdet — værnemidlet er sidst.Byggepladsen — mange firmaer, ét ansvar9 minDu ved hvem der bestemmer hvad på pladsen, du kan læse de andres sikring, og du ved hvad du gør når faren kommer fra et firma der ikke er dit.

Værnemidler

Værnemidler — grundreglerne8 minEfter modulet ved du, hvem der betaler, hvad du skal kigge efter på mærket, og hvornår et værnemiddel overhovedet er svaretFodtøj og arbejdstøj6 minDu kan se på en sko og på et sæt tøj, om det stadig beskytter dig — og du ved, hvad der skal væk, før maskinen starterHandsker og hud8 minDu kan vælge handsken efter faren, skifte den i tide og se på dine egne hænder, når noget er galt.Hjelm og hovedværn6 minDu kan se på en hjelm, om den stadig kan bruges — og du ved, hvor på pladsen den skal påHøreværn og støj9 minDu kan kende de tre støjgrænser, vælge et høreværn der passer til larmen, og sætte det rigtigt påØjenværn7 minEfter modulet kan du vælge det rigtige øjenværn til opgaven, læse mærkningen på glas og stel, og skylle rigtigt hvis der ryger noget i øjet.Åndedrætsværn10 minDu kan vælge det rigtige værn til luften du står i — og se på et sekund om det sidder tæt

Fysiske farer

Arbejde i højden10 minDu kan se på en kant, et hul og et tag, om der må arbejdes — og hvad der mangler, før du går opArbejdsstillinger og gentaget arbejde9 minDu kan se hvornår en stilling eller en bevægelse slider dig ned — og hvad du laver om, før smerten kommerElsikkerhed for alle9 minDu kan kende en farlig ledning, teste din HPFI og hjælpe en der har fået strøm igennem sig — uden selv at blive nummer toGravearbejde10 minDu kan se skredet komme, sikre renden rigtigt og finde vejen op — og du ved, hvad du gør, når skovlen rammer en ledningLifte, kraner og anhugning11 minDu kan se om grejet må bruges, hægte byrden rigtigt på og holde folk ude af faldzonenLøfteteknik og tunge byrder10 minDu kan se på et løft, om det er grønt, gult eller rødt — og du ved, hvad du gør ved det, før du tager fatMaskinsikkerhed11 minDu kan tjekke en maskine før du starter, kende forskel på afskærmning og nødstop, og gøre maskinen strømløs før du stikker hånden indMotorsav og kratrydder10 minSådan undgår du kastet, tager hele pakken på og aftaler hjælpen, før du starter savenSkarpt håndværktøj6 minDu kan styre hvor kniven ender, hvis den skrider — og du kan se på et værktøj, om det skal ud af brug.Snublen, fald og skoldning8 minDu rydder vejen, tørrer spildet op og køler et brandsår rigtigt — og du ved, hvornår der skal læge tilStiger og skamler7 minDu kan se på en opgave, om den må laves fra en stige — og du ved, hvordan stigen skal ståTrafik og vejarbejde9 minDu kan vælge den rigtige klasse reflekstøj, sætte afmærkningen op i den rigtige rækkefølge og stå der, hvor bilen ikke rammer digTruck og kørende materiel10 minDu kan se, hvor føreren ikke kan se dig — og du ved, hvad der skal til, før lasten bliver siddendeTryk, gas og højtryk8 minDu sikrer flasken, tømmer slangen for tryk og ved, hvorfor en usynlig stråle kan sende dig på operationsbordetVarme, kulde og vejr7 minDu kan se hedeslag og nedkøling på en kollega i tide — og du ved, hvornår vejret lukker arbejdet i højdenVibrationer8 minFind værktøjets m/s²-tal, regn ud hvor længe du må holde det, og stop før hvide fingre bliver varige.

Stoffer og materialer

Kemi: mærkning og datablade12 minDu kan læse et faremærke, finde svaret i databladets 16 punkter og selv afgøre, hvad et ukendt produkt kræver.Smitte og hygiejne10 minDu kan vaske hænder rigtigt, handle på en stikskade i tide og kende de smittestoffer, dyr, mad, skimmel og spildevand kan give dig.Støv og udsugning11 minDu kan sætte udsugningen rigtigt op, vælge den rigtige støvsuger og maske — og vide hvorfor masken kommer sidstSvejserøg og stråling9 minDu kan få røgen væk fra dit ansigt, vælge maske og svejseskærm rigtigt, og skærme lyset af, så kollegaen ikke får svejseblink

Når ulykken sker

Brand og evakuering10 minDu kan vælge den rigtige slukker, gøre tingene i den rigtige rækkefølge og finde vejen ud, før røgen tager den fra dig.Førstehjælp ved skader11 minDu kan standse en kraftig blødning, køle et brandsår rigtigt, skylle et øje og se chok i tide.Livreddende førstehjælp12 minDu kan handle i den rigtige rækkefølge, give hjerte-lunge-redning og bruge en hjertestarter, før ambulancen er fremme.Varmt arbejde11 minDu gør stedet klar før du tænder, du ved hvad brandvagten skal, og du går runden selv før du kører hjem

Mennesket og arbejdspladsen

Psykisk arbejdsmiljø9 minKend de seks belastninger, sig fra i tide, og vid hvem du går til, når arbejdsmængden, beskederne eller tonen skader digAlenearbejde7 minKend de opgaver der aldrig må laves alene, og lav en aftale så nogen opdager det, hvis du ikke melder dig.Gravid på arbejdet8 minDu ved, hvornår du skal sige det, hvad der skal fjernes fra dit arbejde, og hvad du har krav på, hvis det ikke kan fjernes.Nat- og skifteholdsarbejde7 minFå søvn nok, se din egen træthed i tide, og kend de regler der gælder, når arbejdet ligger uden for dagtimerne.Under 18 på arbejde8 minDu kan se på en opgave, om du må lave den — og hvad der skal være på plads, før du går i gang.

Regn det ud

Værktøjer der hører til sikkerheden

Kilder

Sikkerhedsprøven

30 spørgsmål — 24 rigtige for at bestå

Spørgsmålene trækkes tilfældigt fra hele dit kursus, så prøven er ny hver gang. Er du logget ind, kan din underviser se resultatet.

Start prøven→

Kurset og prøven er ikke et lovpligtigt kursus. De erstatter ikke stilladsuddannelsen, epoxykurset, certifikatet til varmt arbejde, truck- eller kranbeviset, eller et førstehjælpsbevis — de skal tages hos en godkendt udbyder. Se hvilke papirer dit fag kræver under «Papirer du skal have» ovenfor.