Du åbner en dunk, en spand eller en flaske næsten hver dag. Maling, rens, hårfarve, afkalker, lim, olie. Det står på beholderen, hvad der er i den — og hvad den kan gøre ved dig. Det tager tyve sekunder at læse.
Etiketten er den korte version. Sikkerhedsdatabladet er den lange. Kan du læse de to, kan du selv finde ud af, hvad et hvilket som helst produkt kræver. Også et du aldrig har set før.
§Ni faremærker — ikke flere
Alle faremærker ser ens ud i formen. Rød ramme, kvadrat stillet på spidsen, sort tegning på hvid bund. Der findes 9 af dem i alt. Ni. Lærer du dem, kan du læse enhver spand i Europa.
Mærket fortæller faren på et halvt sekund. Du behøver ikke læse en linje for at se den.
| Mærket | Betyder | Ses typisk på |
|---|---|---|
| Eksploderende bombe | Kan sprænge | Sprængstof, fyrværkeri, selvnedbrydende stoffer |
| Flamme | Brænder | Fortynder, sprit, spray, benzin, mange limtyper |
| Flamme over en cirkel | Giver ilden mere fart | Ilt, brintoverilte, visse blegemidler |
| Gasflaske | Der er tryk på | Gasflasker, trykluft, kølemidler |
| Dråber der ætser hånd og plade | Æder hud, øjne og metal | Afløbsrens, syre, base, våd cement, afkalker |
| Dødningehoved med korslagte knogler | Kan dræbe, også i små mængder | Stærk gift, visse bekæmpelsesmidler, methanol |
| Udråbstegn | Irriterer hud, øjne eller luftveje — eller giver allergi | Rengøringsmidler, hårfarve, mange malinger |
| Kroppen med en stjerne i brystet | Skader indvendigt: kræft, arveanlæg, barnet i maven, astma eller organer | Opløsningsmidler, hærdere, produkter med kvarts |
| Dødt træ og død fisk | Skader vandmiljø og natur | Bekæmpelsesmidler, kølervæske, mange malinger |
Kroppen med stjernen i brystet er det mærke, der skader mest på lang sigt. Skaden kommer ikke i dag. Den kommer om ti eller tyve år, og den går ikke væk igen.
§Signalordet: der findes kun to
Under mærkerne står ét ord. Enten «Fare» eller «Advarsel». Der findes kun de 2 signalord. «Fare» bruges på de alvorligste produkter. «Advarsel» på de mindre alvorlige.
Ord som «giftig» eller «pas på» er ikke signalord. Står der «Fare» på din spand, er der ikke plads til at improvisere. Så følger du anvisningen, som den står.
§H-sætningerne: hvad faren er
H står for det engelske ord for fare. Hver H-sætning har et nummer og en sætning. Nummeret alene fortæller dig, hvilken slags fare det er.
- 01H2xx — faren ligger i produktet selv. Det brænder, det sprænger, eller det står under tryk.
- 02H3xx — faren rammer kroppen. Hud, øjne, lunger, organer, arveanlæg eller barnet i maven.
- 03H4xx — faren rammer naturen. Vandløb, fisk og planter.
Nogle sætninger starter med EUH. Det er ekstra EU-sætninger uden for det almindelige system. EUH031 betyder «udvikler giftig gas ved kontakt med syre». EUH208 betyder, at produktet indeholder et allergifremkaldende stof i så lille en mængde, at det ikke udløser det fulde faremærke — men allergien kommer alligevel, hvis du får det på huden igen og igen.
§P-sætningerne: hvad du skal gøre
P-sætningerne er forholdsreglerne. De er delt op efter nummer på samme måde.
- 01P1xx — generelle råd. Læs etiketten, hold den væk fra børn.
- 02P2xx — forebyggelse. Handsker, briller, udsugning, ingen åben ild.
- 03P3xx — uheldet er sket. Skyl, ring, få frisk luft.
- 04P4xx — opbevaring. Køligt, aflåst, adskilt fra andet.
- 05P5xx — bortskaffelse. Hvor resterne skal hen.
Der står normalt højst 6 P-sætninger på en etiket. Leverandøren har altså allerede valgt de vigtigste ud til dig. Læs dem alle 6.
§Etiketten skilt ad
En lovlig etiket skal have bestemte ting på. Mangler noget, er produktet ikke i orden.
- 01Produktnavnet
- 02Leverandørens navn, adresse og telefonnummer
- 03Mængden i beholderen
- 04Faremærkerne
- 05Signalordet «Fare» eller «Advarsel»
- 06H-sætningerne — hvad faren er
- 07P-sætningerne — hvad du skal gøre
- 08UFI-koden, hvis produktet har en
UFI-koden er en kode på 16 tegn. Den peger på præcis den blanding, du står med. Giftlinjen og lægen bruger den til at slå indholdet op, når nogen er kommet til skade. Læs den op i telefonen, hvis du bliver bedt om det.
Etiketten har også en mindstestørrelse. På emballage op til 3 liter skal den om muligt være mindst 52 × 74 mm. Hvert faremærke skal fylde mindst 1/15 af etikettens lovbestemte mindsteareal — og aldrig være under 1 cm².
Det lyder som noget for kontoret. Det er det ikke. Er mærkerne så små, at du skal have dem helt op til øjnene for at se dem, er etiketten forkert. Sig det til den, der har købt produktet.
§Aldrig i en flaske, nogen kan drikke af
Hælder du kemi over i en anden beholder, følger faren med. Etiketten gør ikke.
Skriv produktnavnet på den nye beholder, og sæt de samme faremærker på. Brug aldrig en sodavandsflaske, en kaffekop eller en madbøtte. Det er præcis sådan, folk kommer til at drikke fortynder.
Får nogen slugt et opløsningsmiddel, må du ikke fremkalde opkastning. Væsken kan løbe ned i lungerne, og det er livsfarligt. Skyl munden, ring efter hjælp, og tag produktet med.
§Sikkerhedsdatabladet: 16 punkter i fast rækkefølge
Sikkerhedsdatabladet er produktets manual. Det har altid 16 punkter, og de står altid i den samme rækkefølge. Punkt 8 er punkt 8 i alle datablade i hele EU.
Det betyder, at du ikke skal læse databladet. Du skal slå op i det.
| Punkt | Hvad står der |
|---|---|
| 1 | Produktets navn og leverandørens oplysninger |
| 2 | Fareidentifikation — hvad er faren? |
| 3 | Hvad produktet består af |
| 4 | Førstehjælp — hvad gør du, når uheldet er sket? |
| 5 | Brandbekæmpelse — hvad slukker man med? |
| 6 | Hvad du gør ved spild og udslip |
| 7 | Håndtering og opbevaring |
| 8 | Eksponeringskontrol og personlige værnemidler — handsker, maske, udsug, grænseværdier |
| 9 | Fysiske og kemiske egenskaber |
| 10 | Stabilitet og reaktivitet — hvad må det ikke blandes med? |
| 11 | Hvad stoffet gør ved kroppen |
| 12 | Hvad stoffet gør ved miljøet |
| 13 | Bortskaffelse — hvor skal resterne hen? |
| 14 | Transport |
| 15 | Regler og lovgivning |
| 16 | Andre oplysninger |
Databladet skal være på dansk, og du skal kunne få fat i det
Leverandøren skal give din arbejdsgiver sikkerhedsdatabladet på dansk. Gratis. Senest når varen bliver leveret første gang.
Din arbejdsgiver skal have det liggende, så du kan finde det med det samme. Også ude på pladsen — ikke kun i en mappe på kontoret. Ligger der kun et engelsk datablad, er det ikke i orden. Sig det.
“Sikkerhedsdatabladet skal leveres gratis og på dansk, senest første gang produktet leveres.”
— REACH-forordningen (EF) nr. 1907/2006, art. 31
§Den kemiske risikovurdering
Databladet handler om produktet. Risikovurderingen handler om JERES arbejde med det. Det er to forskellige ting.
Arbejder I med farlig kemi, skal firmaet lave en skriftlig kemisk risikovurdering. Den skal bruges, når du bliver lært op. Den har afløst den gamle arbejdspladsbrugsanvisning.
Vurderingen skal tage stilling til 7 ting:
- 01Hvor farlige stofferne er
- 02Hvor meget, hvordan og hvor længe I bliver udsat
- 03Omstændighederne ved arbejdet — hvor det foregår, hvor mange der er, hvilke maskiner der kører
- 04Om jeres forholdsregler faktisk virker
- 05Hvad arbejdsmedicinske undersøgelser har vist
- 06Arbejdstilsynets grænseværdier
- 07Leverandørens oplysninger, altså sikkerhedsdatabladet
Risikovurderingen dækker også noget, intet datablad beskriver: den kemi, der opstår af selve arbejdet. Svejserøg, slibestøv, røg fra opvarmet plast, damp fra opvarmet lim. Der følger ingen spand med, så der findes heller intet datablad.
Skifter I produkt, metode eller arbejdssted, skal vurderingen rettes med det samme. Sker der ingen ændringer, skal den alligevel gennemgås sammen med APV'en mindst hvert 3. år.
§Skift produktet ud, før du tager masken på
Rækkefølgen hedder STOP. S: substituér — skift til et mindre farligt produkt eller en mindre farlig metode. T: tekniske løsninger — udsug ved kilden, luk maskinen inde. O: organisering — færre folk udsat, kortere tid. P: personlige værnemidler.
Værnemidlet står til sidst med vilje. Det beskytter kun den ene, der har det på, og kun hvis det sidder rigtigt. Et udsug beskytter alle i rummet — også ham, der glemte masken.
Substitution er en pligt, ikke et forslag. Kan opgaven løses med et mindre farligt produkt, med en mindre mængde eller med et produkt med lavere MAL-kode, SKAL I skifte.
§Grænseværdier: hvor meget må der være i luften
Arbejdstilsynet har sat en grænseværdi for, hvor meget af et stof der må være i den luft, du indånder. Den må ikke overskrides. Grænseværdien for dit produkt står i databladets punkt 8.
| Slags værdi | Måles over | Betyder |
|---|---|---|
| Almindelig grænseværdi | 8 timer | Gennemsnittet over en hel arbejdsdag |
| Korttidsværdi | 15 minutter | Den højeste værdi i et kvarter |
| Loftværdi (mærket L) | Ingen tid | Må aldrig overskrides — heller ikke et sekund |
Er der ikke sat en korttidsværdi for stoffet, må du kortvarigt komme op på 2 gange grænseværdien. Kun i højst 15 minutter ad gangen, kun højst 4 gange på en dag, og der skal gå mindst 1 time imellem. Den regel gælder ikke for loftværdier.
Nogle grænseværdier er meget lave, fordi stoffet er meget farligt. Respirabelt kvartsstøv fra beton og fliser har en grænseværdi på 0,1 mg/m³. Træstøv har 1 mg/m³ i Danmark, og den danske værdi er strengere end EU's minimumskrav for støv fra hårde træsorter. Begge mængder er så små, at luften kan se helt ren ud.
§MAL-koden på maling, lim og fugemasse
Maling, lak, lim, spartel- og fugemasse har et kodenummer på dåsen. Det kaldes en MAL-kode og ser sådan ud: 1-3.
Tallet FØR bindestregen handler om dampene, altså det du indånder. Den skala har 7 trin: 00, 0, 1, 2, 3, 4 og 5. Tallet EFTER bindestregen handler om hud og øjne. Den skala går fra 1 til 6.
Højere tal betyder mere beskyttelse. Slå koden op i skemaet for netop den arbejdsmetode, du bruger — sprøjtning kræver meget mere end pensel. Skemaet siger, hvilken ventilation, hvilken maske og hvilken dragt du skal have.
Kan du løse opgaven med et produkt med lavere kode, skal du bruge det. Vandbaseret maling har typisk lavere kode end den, der er baseret på opløsningsmiddel. Koden siger intet om kvalitet — kun om fare.
§De fire veje ind i kroppen
Kemien skal ind i dig, før den kan gøre skade. Der er fire veje ind.
- 01Gennem lungerne. Damp, røg, tåge og støv. Den vej rammer flest.
- 02Gennem huden. Især håndryggen, håndleddet over handskekanten og underarmen. Det gør ikke ondt, mens det sker.
- 03Gennem øjnene. Et stænk, når du blander, åbner eller ryster.
- 04Gennem munden. Kemi på fingrene ender i madpakken, i cigaretten og i kaffekoppen.
Derfor: vask hænder før pausen, tag arbejdstøjet af, og hold mad, drikke og røg helt væk fra arbejdsområdet. Tag aldrig forurenet arbejdstøj med hjem — så flytter du kemien ind i din egen vaskemaskine og din egen sofa.
§Opbevaring: punkt 7 på databladet
Kemi står i lukkede, mærkede beholdere. I et ventileret skab eller rum, som uvedkommende ikke kan komme ind i.
- 01Syre og base må ikke stå sammen.
- 02Brandfarligt må ikke stå ved siden af det, der giver ilden mere fart.
- 03Klorprodukter må aldrig komme sammen med sure afkalkningsmidler. Blandingen giver klorgas på få sekunder.
- 04Sæt en spildbakke under, så et brud ikke løber ud over gulvet.
- 05Sæt låget ordentligt på, og stil dunken, så den ikke kan vælte.
Tag kun den mængde ind i arbejdsrummet, du skal bruge på den ene dag. Resten bliver i skabet. Luk låget efter dig — en åben spand damper hele dagen, også mens du holder pause.
§Rester, klude og tomme spande
Malingsrester, fortynder, hærder og spande med rester i er farligt affald. De må ikke i containeren og aldrig i afløbet. De skal i mærkede beholdere og afleveres som farligt affald. Hvordan, står i databladets punkt 13.
Klude med opløsningsmiddel eller linolie kan begynde at brænde af sig selv. Varmen kan ikke komme væk inde i bunken. Læg dem i en lukket metalspand med låg — ikke i en pose i hjørnet, og ikke over en varmekilde.
§Hvis uheldet sker
Punkt 4 i databladet er førstehjælp. Det er delt op efter, hvordan stoffet kom ind: indånding, hud, øjne og mund. Find det på få sekunder — du skal kunne det, mens du er forskrækket.
- 01I øjet: skyl straks med lunkent vand. Hold øjenlåget åbent, og skyl fra næseroden og udad. Mindst 15 minutter — og bliv ved under kørslen til lægen.
- 02På huden: tag det forurenede tøj af, og skyl.
- 03Indåndet: ud i frisk luft, og sæt personen op.
- 04Slugt: skyl munden. Fremkald ikke opkastning.
Ring 112 ved alvorlige uheld. Ellers ring til Giftlinjen på 82 12 12 12. Tag altid produktet eller sikkerhedsdatabladet med til lægen — så ved de med det samme, hvad de har med at gøre.
Ætsende stoffer som cement, kalk og afløbsrens æder videre, længe efter smerten er væk. Står der længere skylletid i punkt 4, gælder databladet.
Der skal være rindende vand og øjenskyl inden for rækkevidde, hvor I arbejder med ætsende stoffer, epoxy eller isocyanater. Også i skurvognen og i bilen. Tjek udløbsdatoen på øjenskylleflasken — den udløber.
§Nogle må ikke, og nogle skal vurderes særskilt
Hovedreglen er, at unge under 18 år ikke må arbejde med de farligst mærkede stoffer. Det gælder dem, der er mærket giftige, ætsende, kræftfremkaldende, skadelige for arveanlæg eller for barnet i maven — og dem, der kan give allergi. Det gælder også epoxy og isocyanater.
Er du elev eller lærling over 15 år med uddannelsesaftale, må du udføre arbejdet, når det er et nødvendigt led i din uddannelse, under instruktion og effektivt tilsyn. For epoxy og isocyanater først, når du har gennemført uddannelsen. Er du i tvivl, så spørg din skole eller din arbejdsgiver, før du siger ja.
Er du gravid eller ammer, skal risikovurderingen laves om for dig. Er der stoffer, der kan skade barnet — for eksempel dem, der er mærket H360 eller H362 — skal arbejdet ændres, eller du skal have andet arbejde. Sig det så tidligt, du kan.
Epoxy og isocyanater kræver en lovpligtig uddannelse, før du overhovedet går i gang. Den tager 2 dage. Indeholder produktet 0,1 vægt-% diisocyanat eller derover — enkeltvis og samlet — skal du desuden have uddannelsen i sikker brug af diisocyanater, og den skal fornys mindst hvert 5. år.
§Kræftfremkaldende stoffer: skærpede regler
Ved arbejde med kræftfremkaldende stoffer — kvartsstøv fra beton, træstøv, svejserøg, asfaltrøg — skal området afgrænses og skiltes, og der skal være så få folk til stede som muligt. Firmaet skal føre en liste over, hvem der har været udsat.
Fej aldrig op, og blæs aldrig af med trykluft. Så hvirvler du støvet op igen og deler det med alle i rummet. Brug en støvsuger i H-klasse eller vand.
§Du har krav på at blive lært op
Din chef skal lære dig op i det konkrete produkt og den konkrete opgave. Hvad faren er, hvordan du undgår den, hvilke værnemidler du skal have, og hvad du gør, hvis det går galt.
Har du ikke fået det, må du sige fra og bede om det. Det er ikke besværligt at spørge. Det er din ret, og det er hans pligt.
Du skal ikke kunne kemi udenad. Du skal kunne finde svaret. Ni mærker på spanden, to signalord, 16 punkter i databladet — og fire af dem er dine. Det er hele værktøjet.