Du kan ikke se det, der gør dig syg. Bakterier, virus, svampe og parasitter er for små til øjet. De sidder i blod, spyt, spildevand, gylle, råt kød, fugtige vægge og på dyr.
Derfor kan du ikke sikre dig ved at kigge. Du sikrer dig ved at gøre det samme hver gang: dække sår, bruge det rigtige værnemiddel, vaske hænder og holde det snavsede væk fra det rene.
§Fire veje ind i dig
Smitten kommer ind ad fire veje. Du rører noget og kommer hånden op til munden. Nogen nyser på dig. Du ånder en tåge eller et støv ind. Eller du får hul i huden af en kanyle eller en split.
Hver vej stoppes af sit eget værnemiddel. Handsken stopper berøring. Visiret stopper stænk. Masken stopper det, du ånder ind. Kanyleboksen stopper stikket. Ét værnemiddel dækker aldrig alle fire.
§Nogen skal have skrevet ned, hvad I kan møde
Arbejdsgiveren skal skrive ned, hvilke bakterier, virus, svampe og parasitter I kan møde i arbejdet, og hvor farlige de er. Det skal stå i APV'en. Uden den vurdering ved I ikke, hvilke værnemidler og vacciner der skal til.
APV'en skal gennemgås mindst hvert 3. år. Den skal også laves om, når arbejdet, stofferne eller forholdene ændrer sig. Er du i tvivl om, hvad du kan blive smittet af på din arbejdsplads, så spørg din leder eller arbejdsmiljørepræsentant.
§De fire risikogrupper
Smittestoffer deles i fire grupper. Jo højere tal, jo alvorligere. Det, der adskiller gruppe 3 fra gruppe 4, er ikke hvor syg du bliver — det er om der findes behandling eller vaccine.
| Gruppe | Gør den dig syg? | Smitter den videre? | Kan den behandles eller vaccineres væk? |
|---|---|---|---|
| Gruppe 1 | Gør normalt ikke mennesker syge | Nej | Ikke nødvendigt |
| Gruppe 2 | Ja, du kan blive syg | Sjældent videre i samfundet | Ja, der findes behandling |
| Gruppe 3 | Ja, alvorlig sygdom | Ja, kan smitte videre | Som regel ja |
| Gruppe 4 | Ja, alvorlig sygdom | Ja, smitter let | Normalt nej |
Er du under 18 år, må du ikke arbejde med smittestoffer i gruppe 3 og 4. Du skal have opgaver, hvor smitterisikoen er lav. Og du skal have grundig oplæring, før du går i gang.
§Håndhygiejne — den billigste beskyttelse du har
Vask hænder med vand og sæbe, når de er synligt snavsede. Vask altid efter toiletbesøg og før du spiser. Sæben løsner snavset, og vandet skyller det væk.
Er hænderne rene og tørre, virker sprit bedre og hurtigere end vask. Brug hånddesinfektion med 70-85 % ethanol. Gnid spritten ud over hele hånden, indtil hænderne er tørre — også tommelfingre, fingerspidser og mellem fingrene.
- 01Efter toiletbesøg
- 02Før du spiser, drikker eller ryger
- 03Efter handskerne er taget af
- 04Efter kontakt med dyr, blod, spildevand, affald eller råt kød
- 05Før du rører ved din mad eller din telefon
§Spis aldrig der, hvor du arbejder
Du må ikke spise, drikke, ryge, bruge snus eller sætte kontaktlinser i der, hvor du arbejder med smittefarligt materiale, dyr, spildevand eller skimmel. Alt det fører hånden op til munden eller øjet.
Tag handskerne af først. Vask hænder. Gå så ud i et rent rum og spis der. En slagteriarbejder er blevet syg af salmonella, fordi frokosten blev spist i produktionen.
§Arbejdstøjet bliver på arbejdet
Du skal have arbejdstøj, du kan skifte til, og et sted at skifte. Rent og snavset tøj må ikke ligge sammen. Arbejdsgiveren skal sørge for vask.
Tag aldrig snavset arbejdstøj med hjem. Så sidder smitten i bilen og i vaskemaskinen, og så tager du den med til familien.
§Kanyler og skarpe ting
En brugt kanyle går direkte i kanyleboksen. Aldrig tilbage i hætten. Aldrig i en lomme. Aldrig i en affaldssæk. Rigtig mange stikskader sker netop, mens man sætter hætten på igen.
Kanyleboksen skal stå inden for rækkevidde, dér hvor du bruger kanylen — ikke ovre ved døren. Fyld kun til fyldestregen, luk låget helt, og åbn den aldrig igen.
Findes der kanyler og skarpe redskaber med indbygget beskyttelse, skal I bruge dem i stedet for de almindelige. En kanyle, der låser sig selv, virker også, når du har travlt.
Har du stukket dig?
- 01Lad såret bløde et øjeblik
- 02Vask med vand og sæbe
- 03Desinficér med sprit
- 04Er det sprøjtet i øjne eller mund, så skyl grundigt med vand eller saltvand
- 05Meld det straks til din leder
- 06Ring til læge eller vagt samme dag — ikke i morgen
Grunden til hastværket er medicinen. Forebyggende medicin mod hiv skal startes inden for 72 timer efter stikket — og jo før, jo bedre. Venter du til næste vagt, kan vinduet være lukket.
Hver eneste stikskade skal skrives ned på arbejdspladsen — også dem, hvor der ikke sker noget. Er der fravær i mindst 3 dage ud over den dag, det skete, skal arbejdsgiveren anmelde det som arbejdsulykke senest 14 dage efter første fraværsdag.
§Vaccination skal være gratis for dig
Findes der en virksom vaccine mod det, du kan blive smittet af på jobbet, skal arbejdsgiveren tilbyde dig den. Den skal være gratis. Du kan sige nej — men så skal du vide, hvad du siger nej til.
En sygeplejerske fik hepatitis B efter et stik, fordi hun aldrig fik taget imod den vaccination, hun var blevet tilbudt. En anlægsgartner fik stivkrampe af et lille sår med jord i. Hans sidste vaccination lå mere end 10 år tilbage.
| Vaccination | Sådan gives den |
|---|---|
| Stivkrampe | Voksne får normalt en ny dosis hvert 10. år |
| Hepatitis B | Grundvaccination er 3 doser (typisk 0, 1 og 6 måneder) |
§Kloak, spildevand og rotter
Spildevand indeholder tarmbakterier, virus og parasitter. Dæk alle sår med vandtæt plaster, før du starter. Tag handsker på, hold hænderne væk fra ansigtet, og vask hænder før pause og efter arbejdet.
Højtryksspuling laver en tåge af små dråber, som du trækker ned i lungerne. Brug åndedrætsværn og øjenværn. Eller stil dig, så du ikke står i tågen — og hold andre væk fra området.
Rotteurin kan give Weils syge. Den kommer ind gennem sår og slimhinder, også fra vand og mudder. Får du feber, hovedpine eller muskelsmerter efter kloak- eller rottearbejde, så gå til læge og sig, hvor du har arbejdet.
Svovlbrinte lugter af rådne æg i små mængder. I store mængder holder du op med at kunne lugte den. Så tror du, at faren er væk. Stol på måleren, ikke på næsen.
En filtermaske hjælper ikke mod iltmangel. Et filter renser kun den luft, der er — det laver ikke ilt. Normal luft indeholder ca. 21 % ilt. Er der mindre, skal du have luft tilført udefra.
“En servicetekniker besvimede i en pumpebrønd på grund af iltmangel. Han blev kun reddet, fordi en kollega stod oppe ved kanten.”
— Typisk ulykke ved brøndarbejde
§Skimmelsvamp
Skimmel vokser kun der, hvor der er fugt. Finder og stopper du ikke vandet — utæt tag, utæt rør, opstigende fugt eller for lidt udluftning — så kommer skimlen igen efter saneringen. Fugtkilden er opgave nummer ét.
En bygningsarbejder rev fugtskadet gips ned uden maske. Han havde hoste, hovedpine og irriterede øjne i ugevis bagefter. Tørt nedrivningsarbejde river millioner af sporer op i luften.
- 01Afgræns området med plast, og lav en sluse
- 02Hold undertryk, så støvet ikke driver ud i resten af huset
- 03Brug åndedrætsværn med P3-filter, engangsdragt, handsker og briller
- 04Fugt materialet let, før du river ned
- 05Støvsug med HEPA-filter — aldrig med en almindelig støvsuger
- 06Skift filter og engangsdragt, når det bliver tungt at trække vejret igennem
En almindelig støvsuger blæser sporerne ud igen i den anden ende. Der skal bruges en støvsuger med HEPA-filter, støvklasse H. Skift posen med maske på.
§Det rigtige værn til den rigtige opgave
| Opgave | Det vigtigste værn | Mærkning |
|---|---|---|
| Blod, kanyler og pleje | Engangshandsker | EN 455 |
| Kloak, gylle, affald og skimmel | Handske mod mikroorganismer | EN ISO 374-5 (biohazard) |
| Skimmelsanering og muggent hø | Åndedrætsværn med P3-filter | EN 143 (P3) eller EN 149 (FFP3) |
| Spuling og sprøjt fra dyr eller spildevand | Tætsluttende briller eller visir | EN 166 |
| Brønd med iltmangel eller ukendt gas | Luftforsynet åndedrætsværn | EN 14594 |
| Oprydning efter fugtskade | Støvsuger med HEPA-filter | Støvklasse H |
| Stald og slagteri | Sikkerhedsfodtøj eller gummistøvler | EN ISO 20345 |
En tætsluttende maske skal slutte tæt til huden. Skæg gør masken utæt. Skal du have skæg, skal du have en model med blæser og hætte eller hjelm i stedet.
§Dyr kan smitte dig
Sygdomme, der går fra dyr til mennesker, hedder zoonoser. Du får dem gennem huden, gennem munden eller ved at ånde støv ind.
- 01Ringorm fra kalve giver runde, kløende udslæt på arme og hænder
- 02Salmonella og campylobacter kommer fra fjerkræ og svin
- 03Papegøjesyge kommer fra fugle og kan give høj feber og lungebetændelse
- 04Q-feber kan du få under kælvning og lamning uden handsker
- 05Rotteurin kan give Weils syge
Brug handsker ved fødselshjælp og ved syge dyr. Vask hænder, før du rører ved din mad eller din telefon. En dyrepasser fik kraftig sårbetændelse efter et kattebid i hånden — også et bid skal ses på.
§Store dyr kan også skade dig direkte
Gå aldrig ind til et stort dyr uden at vide, hvor du kommer ud. Stil dig ikke i en blindgyde mellem dyret og en væg. Sig til en kollega, at du går ind.
Gå aldrig alene ind til en tyr eller til en ko med nyfødt kalv. En landmand er blevet dræbt af en tyr, fordi han gik alene ind i boksen uden flugtvej. En anden fik brækket bækkenet, da en ko klemte ham mod stalddøren.
Køer og heste ser dårligt lige bagfra. Kommer du bagfra, bliver dyret forskrækket og sparker. Snak til dyret, kom fra siden hvor det kan se dig, og læg en hånd på det, før du bevæger dig videre.
Flyt dyr med drivgange, drivbræt, låger og fangegitter — ikke ved at skubbe med kroppen. Bind dyret op eller lås det i fanggitteret, før du behandler, klovbeskærer eller insminerer.
§Mad: hold bakterierne fra at formere sig
En fødevarevirksomhed skal have egenkontrol bygget på HACCP. I skal finde de steder i arbejdet, hvor det kan gå galt, sætte en grænse for hvert sted, tjekke at grænsen holdes, og skrive ned, hvad I gør, når den ikke gør.
Køl er et af de steder. Mål i selve varen eller mellem to pakker — ikke bare på displayet. Er temperaturen for høj, skal du skrive ned, hvad du gjorde ved det.
| Hvad | Temperatur |
|---|---|
| Letfordærvelige varer på køl | Højst 5 °C |
| Hakket kød | Højst 2 °C |
| Frostvarer | -18 °C eller koldere |
| Mad der holdes varm | Mindst 65 °C |
| Nedkøling fra 65 °C til 10 °C | Højst 3 timer |
| Genopvarmning | 75 °C i midten af varen |
Brug forskellige skærebrætter, knive og klude til råt kød og til det, der er klar til at spise. Vask og desinficér flader og hænder imellem. En kokkeelev skar rå kylling og salat på samme bræt — campylobacter endte i den færdige ret.
§Mel, latex og allergi
Melstøv giver bagerastma og eksem. Grænseværdien for melstøv er 3 mg/m³. Men bagerallergi kan opstå selv under 3 mg/m³, så grænsen er ikke en garanti — hold støvet så lavt, du overhovedet kan.
Hæld melet tæt ned i skålen i stedet for højt oppefra. Brug udsugning ved påfyldning og sigtning. Støvsug i stedet for at feje, og kast aldrig med mel.
Brug pudderfri handsker med lavt proteinindhold. Pudder i latexhandsker bærer latexprotein op i luften, så også dine kolleger ånder det ind. Reagerer nogen på holdet, skal I skifte til handsker uden latex.
Bliver du forkølet, får kløende øjne eller får eksem på hænderne på arbejde — og bliver det bedre i ferien — så sig det med det samme. Allergi kan stoppes i tide, men er svær at rulle tilbage. En bager fik astma og håndeksem efter få år i faget og måtte skifte job.
§Er du gravid, så sig det tidligt
En gravid må ikke udsættes for røde hunde (rubella) eller toxoplasmose, medmindre det er dokumenteret, at hun er immun. Begge dele kan skade fostret.
Sig det til din leder så tidligt som muligt. Så kan arbejdet laves om, mens der stadig er tid.
§Oplæring er et krav — ikke en service
Arbejdsgiveren skal lære dig op i, hvad du kan blive smittet af, hvordan du undgår det, hvordan værnemidlerne bruges, og hvad du gør, hvis uheldet er ude. Det gælder også elever, lærlinge og vikarer.
Oplæringen skal gentages, når arbejdet ændrer sig, når der kommer nye stoffer, og når der kommer nyt udstyr. Har du ikke fået den, så bed om den. Du skal ikke gætte dig frem i en stald, en kloak eller et køkken.